Se flere billeder

Billeder fra projektet

Foreningshuset MO.VE

En fodboldklub har taget andre brugere under vingerne, og sammen har de skabt et nytænkt fælles foreningshus, hvor borgere i alle aldre med interesser i mange retninger kan mødes om nutidens aktivitetstrends – ude såvel som inde.

En fodboldklub har taget andre brugere under vingerne, og sammen har de skabt et nytænkt fælles foreningshus, hvor borgere i alle aldre med interesser i mange retninger kan mødes om nutidens aktivitetstrends – ude såvel som inde.

En fodboldklub i Nykøbing Falster har taget initiativ til et nyt foreningshus, men det bliver bestemt ikke kun for dem, som er vant til at trække i fodboldstøvlerne. Nykøbing FC (NFC) vil gøre op med endeløse fodboldbaner, som ofte kun tiltaler fodboldspillere og skabe et fælles aktivt mødested. 

Drømmen om et fodboldhus er blevet til et fælles foreningshus ’MO.VE’, som skal være base for både indendørs- og udendørs aktiviteter og inspirere til aktiviteter i øjenhøjde med brugerne – uanset om man er nybegynder, øvet, dyrker idræt i forening eller organiserer det selv.   

NFC har været i dialog med både seniorer, løbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Center for Erhvervsrettede uddannelser i Lolland Falster, fodbold for udviklingshæmmede, den lokale svømmeklub og Trailstars Falster – et MTB sporbyggerlaug.

Hvor fokus i tidligere foreningshuse har været på aktiviteten i selve huset, bygger man nu videre på Lokale og Anlægsfondens erfaringer fra idékataloget ’Foreningsbasen’, hvor størstedelen af aktiviteterne i MO.VE bevæger sig ud af huset og ud i landskabet.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Arkitektens stemme

Aktiviteterne løfter sig ud af huset
Fra p-pladsen ved ankomsten bevæger man sig gennem et legende og introducerende asfaltbakketerræn til ’Skovpladsen’ og ’Danselysningens’ rolige aktivitetsmuligheder som petanque, dans, krolf, træklatring og gynger.

De unge eller nybegyndere kan prøve kræfter med en mindre dirttrack på cykel. Husets forplads vil være mødested for flere aktiviteter i landskabet omkring som gåture, MTB og landevejscykling.

En stor grejbank kan transformere forpladsen til en ”aktivitetsmarkedsplads” og lade turen gå videre ud i ’Opvarmningsskoven’ eller ’Bakkelandskabet’ med en særligt designet Obstacle Course, løbe- og sandbaner. Huset tilbyder e-sport, fitness, bevægelsessal og lounge, og der vil være gode muligheder for ophold og omklædning med adgang til udebad og sauna.

En stærk formidling skal understøtte aktiviteterne og det sociale ophold.

Brugernes stemmer

Dialogen med Lokale og Anlægsfonden har styrket og kvalificeret vores store fælles foreningsprojekt, så det er nytænkende og ambitiøst og svarer til vores vision. Det er ikke kun for fodboldspillere, men favner motionsglade og idrætsudøvere og bringer mennesker sammen på kryds og tværs. Vi er derfor meget stolte af nu at modtage så generøs en støtte fra fonden, så vi kan realisere vores projekt i den fulde skala, vi havde håbet på.

René F. Sørensen

formand i Nykøbing FC

Fondens stemme

Projekter er et kerneeksempel på et engagerende mødested, der introducerer aktiviteter for kernebrugere og idrætsuvante. Det er mangfoldigt, inviterer til at familien kan være aktiv sammen og sikrer udsatte gruppers adgang til idrætslivet. Samtidig er det et godt bud på et foreningshus, hvor man deler, og mange foreninger finder fællesskab, samtidig med at de hver især har ejerskab.

Oliver Vanges

udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden
Tidligere
Næste
Skip to content