Kampagne

Idrætshaller til tiden

I Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund sætter vi fokus på landets idrætshaller, og hvordan de kan moderniseres, så de passer bedre til tiden.

Idrætshallerne i Danmark er typisk opført i 60’erne og 70’erne, hvor idrætsmønstrene var centreret omkring færre, men velorganiserede aktiviteter. I dag er danskernes fritidsvaner langt mere mangfoldige, og brugerne omfatter alle aldersgrupper og køn. Hvor hallerne blev bygget til gymnastik og de klassiske boldspil som håndbold og badminton, er der i dag efterspørgsel på hallen som fysisk ramme for f.eks. dans, yoga, spinning, cross-training, klatring og meget andet.

Med kampagnen Idrætshaller til tiden sætter Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) fokus på, hvordan vi gennem bæredygtig modernisering og ombygning af eksisterende idrætshaller kan skabe mødesteder, der i endnu højere grad styrker fællesskaber og tiltrækker nye brugere.

Kampagnen tilbyder helt konkret ti haller i Danmark et tilskud til et udviklingsforløb, der kan føre frem til en ambitiøs vision samt skitsetegning for en konkret modernisering af den enkelte hal. Af de ti projekter vil tre projekter blive udvalgt til realisering og modtage op til 10 mio. kr. (max 50 % af anlægssummen) til et fysisk projekt.

Logo DIF
Logo Idrætshaller til tiden

Indsatser

Kampagnen rummer tre overordnede indsatser. Målet er, at indsatserne tilsammen og hver for sig kan inspirere til, hvordan vi kan arbejde med idrætshaller.

Udviklingsprojekter 

Ti udviklingsprojekter i idrætshaller fordelt over hele Danmark udvælges til støtte og kompetenceløft.

Her indsamler vi viden, kvalificerer visionerne og styrker kompetencerne lokalt.

Fyrtårnsprojekter

Vi støtter en fysisk ombygning af tre idrætshaller.

Ombygningerne skal have lokal betydning og national relevans, så de kan inspirere andre.

De tre bliver udvalgt fra de ti udviklingsprojekter.

Vidensdeling

Vi deler viden med afsæt i de lokale projekter og stærke eksempler på, hvordan eksisterende idrætshaller kan gøres tidssvarende med respekt for deres oprindelige form, fællesskaber og brugere.

Det får I ved at være med

Hald Ege Idrætscenter - idrætshal

Bliver jeres hal udvalgt til kampagne, får I:

  • 150.000 kr. i tilskud til et projektudviklingsforløb med ekstern arkitektrådgiver og sparring fra Lokale og anlægsfondens konsulenter. Forløbet løber fra januar til september 2026
  • en skærpet vision og et professionelt skitseprojekt med en visualisering af ombygningen, som I kan bruge til at søge økonomisk støtte
  • en studietur og netværk med de andre deltagere i kampagnen
  • ny viden om jeres hals potentialer
  • styrkede kompetencer indenfor projektudvikling og planlægning af mere bæredygtigt byggeri
  • lokal synlighed
  • mulighed for at blive ét af kampagnens tre fyrtårnsprojekter.

Bliver jeres projekt udvalgt som ét af kampagnens tre fyrtårnsprojekter, får I:

  • 10 mio. kr. i støtte (dog max 50 % af anlægssummen) til realisering af projektet
  • en fysisk opdateret eller forandret hal inkl. udearealer.

Kriterier og mere info om kampagnen

Vil I være med i kampagnen?

For at deltage i Idrætshaller til tiden skal I have:

  • en eksisterende idrætshal, der har behov for modernisering
  • 150.000 kr. til medfinansiering af projektudviklingsforløbet, som I selv indsamler
  • ambitioner om at udvikle hallen til et mere attraktivt mødested for eksisterende og nye brugere
  • fokus på at skabe bedre opholdsmuligheder og sociale rum for brugerne
  • lokal forankring og samarbejde andre aktører
  • en interesse i bæredygtighed, hvor der tages afsæt i den eksisterende bygning
  • fokus på at bruge eksisterende viden og i processen selv indsamle viden om f.eks. lokale forhold og brugere
  • interesse i at dele erfaringer og viden fra processen med andre.
     
Børn leger i ryhallerne

Hvis I ønsker at være med, skal I udfylde ansøgningsskemaet (PDF) og ansøge om at deltage i kampagnen via ansøgningssystemet herunder.  

Husk ansøgningsfristen d. 17. november 2025 og kontakt gerne Lokale og Anlægsfonden for sparring, før I sender ansøgningen afsted.

Børn leger og træner i Runavik springcenter/gymnastikhal

Ti halprojekter bliver udvalgt – og skal være eksempler for andre

Kampagnen har fokus på at skabe stærke eksempler på, hvordan eksisterende idrætshaller kan udvikles med respekt for deres oprindelige form og samtidig gøres tidssvarende.

Vi forventer, at man med enkle greb kan skabe mere liv og aktivitet i hallerne, så de bliver relevante for endnu flere brugere – både på og uden for banen. Det kan f.eks. handle om at skabe nye mødesteder, fleksible aktivitets- og opholdsrum eller bedre sammenhæng mellem aktiviteter og sociale zoner.

Af de haller, som ansøger om at være med, vil op til ti projekter blive udvalgt til at deltage i et udviklingsforløb tilrettelagt af kampagnens parter.

Pejlemærker for udvælgelsen af de 10 projekter og den senere udvikling af projekterne vil være følgende:

  • Arkitektonisk kvalitet og stedbundne kvaliteter
  • Bæredygtighed i fokus
  • Universelt design, social inklusion og plads til alle
  • Fleksibilitet og bedre udnyttelse af faciliteter gennem flerfunktionalitet
  • Eksempelværdi og læring

 

Læs mere om pejlemærkerne under spørgsmål og svar.

Sådan bliver projekterne udvalgt

Styregruppen med repræsentanter fra LOA og DIF udvælger de ti projekter, som får støtte via kampagnen.

Kampagnen vil støtte projekter, der har lokal betydning og national relevans. Med dét mener vi, at projekterne skal have stor betydning for de lokale brugere og det konkrete sted samtidig med at det kan inspirere andre.

Projekterne behøver ikke i sig selv at være store – selv mindre tiltag kan gøre en stor forskel.

Læs mere om hvordan projekterne bliver udvalgt i spørgsmål og svar nedenunder

Kirke Hyllinge Aktivitetscenter billede

Hvem kan søge?

Alle eksisterende idrætshaller i Danmark, Grønland og på Færøerne kan søge om at være med i Idrætshaller til tiden. Det kræver blot, at I har en lyst, en god vision og opbakning lokalt til at modernisere jeres hal så flere kan være med. Og så skal I selvfølgelig sende en ansøgning senest den 17. november 2025.

Vodskov Kultur & Idrætscenter træning

Ni vigtige skridt på vejen mod en god ansøgning:

  1. Sæt jer ind i kampagnens formål og fem pejlemærker her på siden.
  2. Skriv jeres vision ned og præsenter den for andre, som kan hjælpe med at styrke visionen og vise jer, om der er lokal opbakning.
  3. Find ud af, hvem der ansøger. Vi anbefaler, at det er ejeren eller forvalteren af idrætshallen, der ansøger, men I kan også søge som forening, kommune, organisation eller fond, som vil bygge og drive faciliteter uden privatøkonomiske interesser.
  4. Deltag i Lanceringseventen for Idrætshaller til tiden den 20. maj 2025 i Nyborg eller digitalt d. 21. maj 2025. I kan tilmelde jer her.
  5. Deltag i virtuelle sessioner “Den gode vision” d. 2. juni 2025, “Projektorganisering, interessentanalyse og forankring” d. 18. juni 2025 og “Virtuel studietur og inspiration” d. 18. august 2025.
  6. Kontakt evt. Lokale og Anlægsfonden inden I udfylder ansøgningsskemaet. De kan hjælpe med råd og vejledning. 
  7. Indhent eventuelt interessetilkendegivelser, kort og andre bilag til jeres ansøgning.
  8. Udfyld ansøgningsskemaet som I finder her på siden.
  9. Send jeres ansøgning senest den 17. november 2025.

Tidslinje

9. april 2025

Kampagnen lanceres

30. april 2025

Mød os på Idrætsmødet 2025

20. maj 2025

Lanceringsevent

Tilmeld jer her

21. maj 2025

Virtuel info- og spørgetime

Tilmeld jer her

2. juni 2025

Virtuel workshop “Den gode vision”

18. juni 2025

Virtuel workshop “Projektorganisering, interessentanalyse og forankring”

18. august 2025

Virtuel workshop “Virtuel studietur og inspiration”

August 2025

Prækvalifikation: Call til rådgivere, som tilbyder deres deltagelse

September 2025

Prækvalifikation: Deadline for rådgivere

17. november 2025

Deadline for projektansøgninger fra idrætshaller

14. januar 2026

Offentliggørelse af de 10 udvalgte projekter

1. kvartal 2026

Aftaler med rådgivere for projekterne skal være indgået

1. kvartal 2026

Kickoff for deltagende projekter

1. kvartal 2026

Studietur og rullende workshop

Maj 2026

Midtvejsmøde i Nyborg

September 2026

Deadline for aflevering af projektmateriale

December 2026

Tre projekter udvælges til fyrtårnsprojekter

2027

Offentliggørelse af vindere i arkitektkonkurrence

2027

Kampagnen afsluttes med evaluering

Spørgsmål og svar

Alle eksisterende idrætshaller i Danmark, Grønland og på Færøerne kan søge om at være med i Idrætshaller til tiden. Det kræver blot, at I har en lyst, en god vision og opbakning lokalt til at modernisere jeres hal så flere kan være med.

I kan søge som borgergruppe, forening, kommune, organisation eller fond, som vil bygge og drive faciliteter uden privatøkonomiske interesser.

Ansøgningsprocessen foregår her på LOA´s hjemmeside, hvor I downloader og udfylder ansøgningsskemaet og opretter jer i ansøgersystemet, hvor I uploader det udfyldte ansøgningsskema. Her skal I bl.a. beskrive jeres vision og jeres samarbejdspartnere.

Der vil være fire planlagte events til sparring og kvalificering af jeres ansøgning.

  • Lanceringseventet d. 20.05.25,
  • Webinar d. 2. juni ”Den gode vision”
  • Webinar d. 18. juni ”Projektorganisering interessentanalyse og forankring”
  • Webinar d. 18. august ”Virtuel studietur og inspiration”.

Derudover er I meget velkomne til at ringe eller skrive. Kort sagt: Vi vil meget gerne bistå jer og sparre med jer om jeres vision og ansøgning inden I sender ansøgningen.

Deadline for at ansøge er 17. november 2025

Læs mere her på siden eller kontakt os direkte for en uforpligtende snak om jeres muligheder.  

De projekter, som går videre i kampagnen, får et tilskud på 150.000 kr. inkl. moms. Tilskuddet er betinget af en lokal medfinansiering på 150.000 kr.

Tilskuddet skal gå til professionel, arkitektfaglig rådgivning, der kan udvikle og kvalificere den enkelte vision frem til et skitseforslag for projektet.

Den arkitektfaglige rådgivning suppleres desuden af udviklingsrådgivning fra LOA’s udviklingskonsulenter samt videns- og inspirationsoplæg fra relevante eksperter.

Projektgruppen skal selv finansiere medarbejderressourcer, mødeudgifter og rejseomkostninger derudover.

Vi anbefaler, at I deltager i lanceringseventet fysisk eller online, og deltager i de efterfølgende virtuelle sessioner, hvor I bliver klædt på til den gode ansøgning. Hvis I fortsat har brug for sparring til jeres ansøgning, kan I kontakte LOA.

Ja. Vi anbefaler dog, at ansøger også er halejeren. Alternativt er der brug for et tæt samarbejde om en klar aftale parterne imellem, som kan dokumenteres i forbindelse med ansøgning.

Det er lidt svært at sige. Projektlederens opgave er at drive projektet.

Udover de planlagte aktiviteter i kampagnen, vil der være forberedelse af og deltagelse i månedlige projektgruppemøder samt dialog med rådgiveren og LOA. Dertil kommer dialog med lokale interessenter udenfor projektgruppen.

Vi anbefaler, at der i projektgruppen er bred repræsentation af halejer, eksisterende brugere og brugere som I ønsker bliver faste brugere.

Det kommer an på, hvor langt i nøjagtig er. Hvis I allerede har analyseret problemfelt og er fast besluttet på hvad I ønsker bygget, er kampagnen måske ikke for jer.

Hvis I i stedet ønsker at belyse problemfeltet på ny med udgangspunkt i kampagnens pejlemærker, så kan kampagnen være for jer. Hvis I er i tvivl, bedes I kontakte LOA.

Styregruppen med repræsentanter fra LOA og DIF udvælger de ti projekter, som kommer med i kampagnen. Her vil man lægge vægt på det enkeltes projekts potentiale for at:

  • bygge på arkitektur af høj standard.
  • være nyskabende i funktion, organisering og aktiviteter.
  • hvile på lokalt engagement i planlægning, finansiering, drift og udvikling.
  • skabe rammer for aktiviteter, der primært tager udgangspunkt i frivillighed.
  • have flere brugergrupper, der på demokratisk vis har indflydelse på brugen af faciliteterne.
  • skabe sammenhæng til andre idrætsfaciliteter, lokalsamfundet og outdoorfaciliteter.
  • i videst muligt omfang stå til rådighed for lokale fællesskaber.

 

Der vil desuden blive søgt efter en bred variation af projekttyper, som kan afspejle mangfoldighed i danske idrætshaller, en geografisk spredning, der omfatter både byområder og landdistrikter, så forskellige lokaliteters behov og potentialer kan belyses – og en variation i projektstørrelse, så både mindre lokale initiativer og større, komplekse projekter imødekommes.

En selvstændig pointe med kampagnen er også, at projekterne skal udvikle det lokale samarbejde, værtskabet og driften i den enkelte facilitet for at udnytte ombygningen og styrke idrætsudviklingen. Derfor vil kampagnen understøtte bygherrer og foreninger i at åbne sig for nye brugere og lokale fællesskaber, i selve projektudviklingen såvel som i den færdige ombygning.

Projektet har også et nationalt interessentpanel med repræsentanter fra idrætsdanmark, som bringer viden ind i kampagnen.

For at sikre langvarig relevans og høj kvalitet, er det et klart mål, at projekterne både i forbindelse med udvælgelse og udvikling understøtter følgende fem pejlemærker for kampagnen.

”Arkitektonisk kvalitet og stedbundne kvaliteter”
Projekterne skal styrke idrætshallens arkitektonisk kvalitet og styrke stedets identitet. Designet skal tilpasses lokal kontekst, historie og skala. Faciliteterne skal fungere som pejlemærker og invitere til aktivitet og fællesskab.

”Bæredygtighed i fokus”
Projekterne skal have klare strategier for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Der arbejdes ud fra et bæredygtighedshierarki, der prioriterer genbrug og minimalt nybyggeri. Fokus er på CO2-reduktion, ressourceeffektivitet og social inklusion.

”Universelt design, social inklusion og plads til alle”
Projekterne skal sikre at hallerne bliver tilgængelige og inviterende for alle, uanset alder, baggrund eller behov. Barrierer for deltagelse skal minimeres, og nye brugergrupper inddrages. Målet er at styrke fællesskab og social interaktion.

”Fleksibilitet og bedre udnyttelse af faciliteter gennem flerfunktionalitet”
Projekterne skal arbejde med at hallen og dens faciliteter skal kunne anvendes til flere formål uden at gå på kompromis med funktionalitet. Flerfunktionalitet skaber bedre ressourceudnyttelse og reducerer behovet for nybyggeri. Designet skal støtte både eksisterende og nye aktiviteter.

”Eksempelværdi og læring”
Projekterne skal fungere som forbilleder for fremtidige idrætsfaciliteter i Danmark. Erfaringer dokumenteres og deles løbende. Et bredt udvalg af projekttyper skal sikre inspiration og relevans på tværs af kommuner og målgrupper.

Udviklingsforløbet for de ti udvalgte projekter varer fra januar til september 2026. Derefter udvælges tre fyrtårnsprojekter til videreudvikling.

De syv øvrige projekter har mulighed for at indgå i LOA’s almindelige sagsgang med henblik på at realiseres.

Den samlede udviklingsproces afhænger af projektet, men vi forventer at de første projekter kan indvies i 2028.

Tre af projekterne vil vælges ud og indstilles til støtte på op til 10 mio. kr. og de resterende syv projekter vil kunne søge om midler til realisering via LOAs almindelige sagsgang.

Hvorvidt projekterne så får støtte, vil afhænge af hvordan jeres projekt udvikler sig og lever op til kampagnens formål og pejlemærker. Der er altså ingen garanti for at I får støtte til realisering ved at være med. Kampagnen har fokus på projektudvikling og vil for syv af projekterne munde ud i et skitseforslag.

Efterfølgende kan skitseforslaget bruges til at søge om udviklings- og/eller realiseringsstøtte hos LOA (og andre fonde).

Kampagnens formål er at:
”Sætte nye standarder for, hvordan idrætshaller i hele Danmark kan ombygges, så de bedre understøtter eksisterende fællesskaber, nye brugere og nye idrætstendenser under hensyntagen til klimamæssig, social og økonomisk bæredygtighed.”

Det handler i første omgang om at komme godt i gang med de op til ti projekter i kampagnen og senere om, at de ti projekter kan inspirere andre idrætshaller til at gøre noget lignende. Håbet er dermed, at der vil ske flere moderniseringer af landets idrætshaller.

Ja.

I kampagnen vil der blive præsenteret en liste over rådgivere I kan vælge mellem at indgå aftale med. Hvis I allerede har en rådgiver tilknyttet jeres projekt, kan denne ansøge om at komme på listen på lige fod med øvrige rådgivere.

Alle idrætsanlæg med en eller flere 20×40 idrætshaller kan søge. Har I en mindre skolehal eller bevægelsessal er kampagnen ikke for jer.

Ja, men der skal ikke medregnes fondsmoms, hverken på udviklingsstøtten eller de 10 mio. kr. til realisering.

I er velkomne til at tage fat i os til en uformel snak om jeres vision eller med øvrige spørgsmål til kampagnen.

Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Kontakt

Udviklingskonsulent Ola Mattson
Ola Mattsson

Udviklingskonsulent i LOA

Lasse Lyck fra DIF
Lasse Lyck

PA-Konsulent, DIF Public Affairs & Samfundsindsatser

Sidsel, udviklingskonsulent i LOA
Sidsel Hye-Knudsen

Udviklingskonsulent i LOA