VidenHUB for fremtidens vandkultur

Et stærkt partnerskab bestående af SvømDanmark, Danske Svømmebade og Lokale og Anlægsfonden har som led i et større udviklingsarbejde taget initiativ til et digitalt inspirationsunivers med fokus på udvikling, drift og byggeri af svømmefaciliteter i Danmark.

Temasiden henvender sig til kommuner, rådgivere, arkitekter, ingeniører, facilitets- og anlægsledere, driftsfolk, politikere og embedsfolk og tilbyder ny viden, der kan kvalificere arbejdet med nybyggeri, renovering og daglig drift af landets mange svømmeanlæg.

Indholdet er opdelt i to overordnede temaer med en række relevante underkategorier.
Under Planlægning og byggeri kan man finde inspiration i forhold til byggevisioner, bæredygtighed, tekniske valg og løsninger samt den gode byggeproces.
Under Drift af svømmebade kan man læse mere om kompetenceudvikling, personalesammensætning, driftsøkonomi og energioptimering.

I de forskellige underkategorier har vi samlet rapporter, artikler og andre vidensdokumenter, som vi håber kan inspirere til udvikling på området.

Rigtig god fornøjelse!

Hvem kan levere viden til platformen?

Alle med relevant viden indenfor videnHUB’ens temafelt kan anmode om at få delt materiale på platformen.
For at undgå ”døde links” skal materiale, der ønskes delt, leveres som PDF, video eller billeder. Platformen må ikke bruges til reklame for kommercielle virksomheder.

Send relevant materiale til:
jm@loa-fonden.dk

Dyk ned i temaet

Planlægning og byggeri

Drift af svømmefaciliteter

Baggrund

Inspirationsuniverset er blevet til på baggrund af et stærkt partnerskab, der blev oprettet i 2019.

Her tog Lokale og Anlægsfonden initiativ til at oprette en VidenHUB for fremtidens vandkultur sammen med SvømDanmark og Danske Svømmebade ud fra en målsætning om at skabe udvikling og yderligere interesse omkring dansk svømme- og vandkultur.

Siden 2020 er der offentliggjort rapporter og afholdt webinarer i regi af VidenHUB’en. På baggrund af dette arbejde er  vores online inspirationsunivers blevet udviklet.

Samarbejdspartnere