Velkommen til Lokale og Anlægsfondens temaside om forsamlingshuse.
Her kan du få indblik i de erfaringer, indsatser og udfordringer, vi arbejder med. Du kan også se forskellige eksempler på at modernisere forsamlingshuset.
Hvorfor skal forsamlingshuset nytænkes?
I 1900 blomstrede forsamlingshusene i Danmark, men mange er i dag utidssvarende og oplever, at aktivitetsniveauet daler. Samtidig er cirka 40 procent af forsamlingshusene nedslidte og har behov for renovering.
Derfor tog Lokale og Anlægsfonden i 2011 fat på kampagnen ’Aktive Forsamlingshuse’ for at give husene et arkitektonisk løft og nytænke aktiviteterne for en fremtidig bæredygtig drift.
Det er blevet til tre forskellige bud på forsamlingshuse:
Læs mere i artiklen: Forsamlingshuset skal nytænkes
Hvilke udfordringer tager vi fat på?
Nogle af de udfordringer og potentialer, Lokale og Anlægsfonden arbejder med er:
- Behov for modernisering: Mange forsamlingshuse står overfor en stor renoveringsopgave – er utidssvarende i bygningsstand, arkitektur og indhold. Er det muligt at give dem nyt liv?
- Delefaciliteter: Små lokalsamfund har svært ved at opretholde drift og dynamik. Kan de supplere hinanden ved at dele faciliteter til fritidsliv frem for at bygge nyt og konkurrere?
- Lukkede skoler: Folkeskoler står tomme over hele landet, og med lukningen mister små byer en central livsnerve. Kan vi omdanne dem til nye formål for idræt, kultur og fritid?
- Nye aktivitetstrends: Nye aktiviteter kommer til, og interessen for at bruge byrummet og naturen til fritidsliv er stor. Hvordan kan forsamlinghuset understøtte det?
Søg mere viden om at løse udfordringerne i vores eksempelprojekter og værktøjer nedenfor.
Her kan du også søge inspiration, hvis du vil i gang med at modernisere dit forsamlingshus. Se fx gode råd og værktøjer og læs mere om vores ansøgningsprocedure her.