Trygge og engagerende mødesteder i Grønland

Velkommen til Lokale og Anlægsfondens temaside om Grønland. Her kan du få indblik i vores arbejde og søge inspiration og hjælp til dit projekt.

I 2003 var Lokale og Anlægsfonden for første gang med til at støtte et mødested i Grønland – vandkulturhuset ‘Malik’ i Nuuk. Siden hen har vi støttet en række mindre projekter og senest et ungdomskulturhus i Tasiilaq.  

Men mange af faciliteterne i Grønland lever ikke op til grønlændernes idrætsvaner. Løb, vandreture, streetsport, yoga og udeliv vinder frem blandt de mere klassiske idrætsgrene.

Kampagne for grønlandske idrætshaller

Sammen med fem grønlandske kommuner vil vi derfor tage fat på at modernisere udvalgte idrætshaller, så de bliver et lokalt mødested for mange flere – også for dem, som ikke kommer i idrætshallen i dag.

Se videointerviewet nedenfor med Lokale og Anlægsfondens udviklingskonsulent, Jakob Færch, som fortæller mere om kampagnen.

Pressemeddelelse: Idrætshaller i Grønland skal omdannes til trygge og engagerende aktivitetshuse

Kalaallit-Nunaanni timersortarfiit sammisassaqartitsivinngussapput toqqissisimanartut eqeersimaartullu.

 

Potentialet for et stærkere fritidsliv i Grønland er stort

Kampagnen for idrætshaller skal løfte Grønlands store potentiale for at skabe mødesteder for både børn, unge og voksne.

Der er brug for at løfte fritidslivet, fordi:

  • Geografi: Lange rejseafstande i Grønland gør det svært at flytte sig. Foreningerne, selvorganiserede og fritidslivet generelt har derfor brug for tilgængelige faciliter.
  • Sociale udfordringer: Sociale udfordringer i Grønland betyder, at lokalsamfundene med fordel kan styrkes med trygge og engagerende mødesteder til fritidsliv. Især blandt børn og unge.
  • Grønlands natur og klima: Der er behov for at nytænke indendørs idrætsfaciliteter og uderummene, så vejrforhold og årstiden ikke begrænser fritidslivet.
  • Kulturbestemte idrætsvaner: Idrætsvanerne og kulturen kalder på faciliteter, som understøtter Grønlands særegne aktiviteter som jagt, alpinski, snowboard, hundeslæde, langrend og Inuit Games og det aktive udeliv generelt.

 

Se også GIF’s vision 2030

Skip to content