Lokale og Anlægsfonden havde sammen med DGI-AArhusegnen længe ledt efter en passende lokation til det nye samlingssted. Pludselig var muligheden der – i ét gammelt lokomotivværktsted bestående af tre støvede haller, slidte og forsømte, men allerede i den stand lokkede de med spændende lysindtag, forskellige volumener og muligheder for nye rummelige sammenhænge.
Resultatet er blevet en smuk kombination af tre åbne haller, en sal, et særskilt gymnastik- og aerobicrum, fitnessfaciliteter, klatrevæg og café.