For mange moderne spejdere skal der meget mere til et spændende udeliv end en flot spejderhytte. Derfor tog dette projekt fat på at omdanne det 5.000 m² store område i Sorring Skov nær Silkeborg, til et varieret aktivitetssted for spejdere, der i højere grad giver de ældre spejdere mulighed for at være aktive og overnatte udendørs.
En gruppe høje træer blev udstyret med platforme og trætop-hytter i otte meters højde. Platformene og trætop-hytterne forbindes med hinanden og med jorden med rebstiger, tove og klatrebaner. Derudover etableres en 100 meter lang svævebane.
Dele af grunden er drænet og der er plantet frugtbuske. Spejderhytten på jorden udnyttes som base for udeaktiviteter og som overnatningsplads for de yngste spejdere. Et 200 m² stort udekøkken er tilknyttet spejderhytten.
Spejderhytte og aktivitetsområde i Sorring Skov
Film produceret af Fotograf Rune Johansen.