Se flere billeder

Billeder fra projektet

Gyngemosehallen i Gladsaxe

Gyngemosehallen er et sjældent eksempel på en idrætshal, der er bygget til gymnastik og ikke til boldspil. Arkitekterne har gentænkt idrættens arkitektur og skabt helt nye og smukke løsninger til krop og bevægelse.

Gyngemosehallen er et sjældent eksempel på en idrætshal, der er bygget til gymnastik og ikke til boldspil. Arkitekterne har gentænkt idrættens arkitektur og skabt helt nye og smukke løsninger til krop og bevægelse.

Mange gymnastikforeninger har svært ved få haltider i landets idrætshaller og ender med at samle deres medlemmer i små skolegymnastiksale. Gyngemosehallen viser en anden løsning med en idrætshal, der rent faktisk er indrettet til gymnastik.

Der er tale om en meget lys facilitet, hvor et stort aktivitetsrum omgives af en række bygninger med forskellige aktiviteter og funktioner.

Det hele er “lagt under” et tag. Ved hjælp af vinduesbånd og store glaspartier ophæves fornemmelsen at være ude eller inde, når man træder ind i Gyngemosehallen.

Moderne idrætsarkitektur
Gyngemosehallen og Gymnastik- og Motorikhallen i Aarhus havde et samtidigt afsæt i 2008, da Lokale og Anlægsfonden tog fat på at vise, hvordan idrætshaller kunne udvikles med gymnastik og bløde bevægelsesformer som hovedformål. Modsat de traditionelle idrætshaller, der er bygget omkring et 20 x 40 meter stort sportsgulv til boldspil.

De to første idrætshaller blev suppleret med udviklingen og etableringen af SG Huset i Svendborg, der kort efter blev den tredje idrætshal udviklet til gymnastik, som Lokale og Anlægsfonden blev involveret i. Siden kom også gymnastikhuset i Runavik på Færøerne til.  Dertil kan nævnes, at tilbygningen og moderniseringen af idrætscenteret i Vissenbjerg i høj grad er planlagt omkring gymnasters aktiviteter og behov.

Gyngemosehallen viser, hvordan helt nye rumligheder og muligheder for både aktivitet og mere afslappet samvær kan opstå, når det bliver muligt at opbryde og arbejde arkitektonisk uden kravet til et stort sportsgulv med plads til en håndboldkamp i midten. Hallen byder på et ganske særligt lysindfald og er bygget som en lille by med huse samlet under et stort tag.

Hallen er et stærkt eksempel på, hvor langt det er muligt at nå med idrættens arkitektur, når der gives spillerum til nye tanker og anden og mere fremtrædende plads til andre idrætsaktiviteter.

Dertil er en del af hallen indrettet som daginstitution og fritidsklub, hvilket betyder, at hallen altid er i brug for morgen til aften. På samme tid er det muligt at opleve børn eller gymnaster i det store lyse idrætsområde, dansere eller yogaudøvere i de to små ”studios” samt borgere fra den nye bydel, der træner i fitnesslokalet – og måske holder en lokal borgerforening eller forældregruppe møde i et af mødelokalerne.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Tidligere
Næste
Skip to content