Aalborg Kommune har sammen med de lokale foreninger og interessenter udarbejdede en analyse af mulighederne i det, der tidligere hed Vodskov Hallen. Hallen er en central del i den lille bys indsats kaldet “Vodskovs Fremtid”.
I dag er Vodskov Hallen et aktivt- og kulturelt sted, som hyppigt anvendes af indbyggerne i den lille by nordøst for Aalborg.
Projektet er kendetegnet ved åbenhed og stort lysindfald – og hvor der førhen kun var plads til de mest almindelige indendørs idrætsgrene, er der i dag kommet mange nye aktivitetsmuligheder.
Derudover er der skabt plads til et nyt bibliotek, junior- og ungdomsklub, opholdssteder og café.
Nye brugere og mere fleksibilitet
Sammen med Lokale og Anlægsfonden og arkitekterne fra Keingart, er der udviklet en løsning for Vodskov Hallen, der fremover gør den til et stærkt omdrejningspunkt for alle i Vodskov, i stedet være en lukket ramme om de traditionelle idrætsgrene.
Dette betyder, at en lang række nye brugere nu inviteres indenfor, og at der også er adgang til hallen for de idrætsaktive, som ikke har lyst til at være medlemmer af en idrætsforening og træne på faste tidspunkter.
Projektet omfatter 1.580 m², hvoraf de 1.270 m² udgør en ny tilbygning. Tilbygningens facade består af vinduespartier med en bagvedliggende reolkonstruktion. Reolerne er bygget i træ og bruges til opbevaring, men også som sidde- eller klatremøbler.
Plads til bibliotek og ungdomsklub
Vodskovs bibliotek med 2.750 registrerede brugere er flyttet ind i de bedre faciliteter i Vodskov Kultur & Idrætscenter, hvor der også er blevet plads til junior- og ungdomsklubben.
Inde i hallen er et åbent centralt “torv” det naturlige samlings- og fordelingssted for brugerne af hallen. Torvet åbner sig i alle retninger mod de forskellige muligheder i hallen. Caféområdet er det nye naturlige mødested for mange af byens indbyggere.
Idrætsområdet er udvidet med nye rum til både bevægelse og ophold, der kan bruges til en bred vifte af fysiske og kulturelle aktiviteter. Der er etableret en ny aktivitetssal til gymnastik, dans og senioridræt, men samtidig kan anvendes til fx bridge, bankospil, mødeaktivitet, kulturelle aktiviteter og dagplejere. Slutteligt er der etableret et fitnesscenter, der tiltrækker mange nye brugere, som ikke tidligere har været idrætsaktive i hallen.