En gruppe idrætsforeninger i Skive kommune fik i 2005 og 2006 støtte til at opføre den første udgave af Fondens lethalskoncept – Spar Nord Arena, som en atletik- og tennishal uden varme og isolering.
Siden åbning af hallen i 2007 har der dog været problemer med utætheder i taget, som det ikke har været muligt at tætne. Spar Nord Arena tildeles derfor støtte til en gennemgribende udbedring af utætheder, fugt- og kondensproblematikker. Det er ikke lykkedes at udpege en entydig ansvarlig for problemet, som dog skønnes at kunne stamme fra svagheder i selve konceptet.
Projektet tildeles støtte til udbedring af taget, da der er tale om et eksperimenterende byggeri, hvor ansøger er uforskyldt i de nuværende problemer. Lokale og Anlægsfonden har bevilget 1,5 mio. kr. til udbedring af problemer med tagkonstruktionen på Spar Nord Arena.
Foto: Lisbeth Holten og Lokale – og Anlægsfonden