I Aalborg har man omdannet en gammel betonhal på ‘Eternitten’, til gadeidrættens og streetkulturens rå og levende epicenter i Aalborg. Man har bevaret en del af de eksisterende strukturer og facader med få velvalgte indgreb og tilføjelser, som giver helt nye anvendelsesmuligheder, og et stærkt signal om streetkulturens indtog i de gamle haller.
Streetmekka er dog mere end et stærkt tilbud til de børn og unge, der har interesse for gadekultur. Det er nemlig også et samlingssted for beboere og foreninger i forbindelse med udviklingen af ‘Eternitten’ som ny bydel, og med de nye faciliteter til gadeidræt og streetkultur, er Streetmekka med til at skabe nye fællesskaber i en ny bydel.
GAME Streetmekka i Aalborg
I forbindelse med etableringen af Streetmekka i Aalborg, har der været et tæt samarbejde mellem Aalborg Kommune, GAME – som skal drive Streetmekka – og det lokale streetmiljø. Ideworkshop og brugerforum har givet input til byggeprogrammet samt rummenes form og funktion.
Den indvendige disponering med forskellige aktivitetszoner er velegnet til at sænke tærsklen til idræt, idet mange typer brugere kan benytte huset samtidig – også brugere med særlige behov, som ikke er allerede er idrætsaktive og som har brug for at kunne benytte mindre, afskærmede områder.
Man har desuden valgt at bevare en del af betonvæggene mellem hallen og laboratoriebygningen, som danner ’lærreder’ for streetart. Tillige er den eksisterende kran på nytænkende vis, tilgængelig fra førstesalen via altannicher, og på den måde er der let adgang til et attraktivt view-lounge hænge-ud område med udsigt over byen. Kranen kan også bruges som rumdeler og ophæng.
Tilgængeligt udendørsområde
Udearealerne bliver offentligt tilgængelige og baserer sig på samme måde som det indre på, at genanvende eksisterende elementer med få tilføjelser, så der bl.a. skabes et parkourflow på skrænten og en udendørs bouldervæg klatring.
Ved at genbrug de eksisterende elementer, trækker man de omgivende post-industrielle elementer med ind i Streetmekka, og skaber en fin dynamik mellem nyt og gammelt.
Et udbredt koncept
Det har længe været en drøm at udbrede GAME Streetmekka konceptet til hele Danmark. I 2010 åbnede verdens første GAME streetmekka i København, i januar slog en renoveret DSB remise portene op i Esbjerg, hvor der efter kun et år nu er 3.600 medlemmer og 44.000 besøg, og i dag kan Viborg og Aalborg ligeledes sættes på landkortet.
Bygger videre på projekter som GAME og Sjakket i København samt Street Dome i Haderslev.