Fra Kalvebod Bølge er det muligt at dyrke kajakpolo kun en kilometer fra Rådhuspladsen.
Det er også muligt at muntre sig på en kajakrutsjebane – og så er det i høj grad en ny mulighed for de mange motionister, der holder af at løbe langs havnen. Ved at løbe ud på træbølgen kommer de helt ned til vandspejlet i havnen. Kalvebod Bølge byder desuden på udendørs træningsredskaber.
Det bliver fremover svært, at forhindre overophedede københavnere i at springe i vandet fra “bølgen” på varme sommerdage, hvilket allerede blev tydeligt, da faciliteten blev indviet på en varm sensommerdag i 2013.