Arkitekturen spiller fornemt sammen med- og understøtter det følsomme naturområde. Dette ses fx ved, at geocenteret så at sige er bygget indefra og ud.
Det vil sige, at oplevelserne og de geologiske informationer om Møns Klint begynder inde i geocenteret, hvorefter de besøgende ledes ud til selve området for at kunne besigtige klinten – kun få skridt fra geocenteret.
Udstillingsbygningen, der består af en ny delvist nedgravet bygning samt en renovering af et eksisterende byggeri, udgør tilsammen 3.140 m². Selve udstillingsområdet udgør omkring 2.000 m².
Læs mere om Møns Klint