Kajakroerne, vinterbaderne, lystfiskerne og triatleterne i Herning skal ikke længere være begrænsede af manglende faciliteter. Det nye sociale mødested udvikler foreningernes muligheder for natur- og vandoplevelser og giver selvorganiserede, skoler og institutioner nye rammer til at prøve kræfter med aktiviteter som SUP, kajakpolo og fællesspisning i det fri.
’Blå Rum ved Fuglsang Sø’ er navnet på den nye facilitet, som er udviklet ud fra et lokalt ønske om at udnytte byens mest attraktive sø og at sænke barrieren for at være aktiv i den attraktive bynære natur.
Udemekkaet skal binde byen sammen
Anlægget har fået placering i hjertet af Herning ved Fuglsang Sø – en 28 hektar kunstig sø, som blev udgravet i perioden 2003-2005 og nu en del af et netværk af rekreative forbindelser med tæt forbindelse til bymidten.
Det Blå Rum er skabt sammen med de mennesker, som skal bruge stedet. Et lokalt samlingspunkt, hvor de mange brugergrupper, såvel organiserede som selvorganiserede, kan mødes omkring et aktivt udeliv på, i og ved søen. Det bliver en helt ny måde at arbejde sammen på tværs af idrætsgrene og brugergrupper, hvor anlægget vil bidrage til et markant aktivitetsløft og gøre søen mere tilgængelig for alle.
Kajakroerne, vinterbaderne, lystfiskerne og triatleterne i Herning skal ikke længere være begrænsede af manglende faciliteter. Et nyt socialt mødested skal udvikle foreningernes mulighed for natur- og vandoplevelser og give selvorganiserede, skoler og institutioner nye rammer til at prøve kræfter med aktiviteter som SUP, kajakpolo og fællesspisning i det fri.
Fotos af Ulf Elbrønd, Marianne Elbrønd og Tobias Nørgaard Pedersen