Behovet for renovering er stort blandt danske forsamlingshuse, og de er fyldt med gamle traditioner, som kan være svære at bryde. Det kræver en nytænkning af aktiviteterne, en modernisering af rammerne og en anden organisering i dagligdagen, hvis forsamlingshuset skal overleve i dag. Det viser en evaluering fra Lokale og Anlægsfonden om fremtidens forsamlingshus.
Torsdag den 11. april 2019
Af: Anna Rex Wittig, faglig redaktør, Lokale og Anlægsfonden
Naturoplevelser, fælles madlavning, yoga og kulturaftener. Det er aktiviteter, som kan være med til at sikre, at forsamlingshuset ikke dør hen, men tiltrækker nye medlemmer og er attraktivt for lokale borgere. Men mange af forsamlingshusene i Danmark er for traditionelle og ufleksibelt indrettet.
Næsten 40 pct. af de danske forsamlingshuse står overfor en større renovering, fordi rammerne er slidte og utidssvarende. I 1950 var der omkring 1600 forsamlingshuse – i dag er der knapt 800 tilbage.
Lokale og Anlægsfonden tog derfor i 2011 fat på udfordringen for at vise, hvordan man kan give forsamlingshuse et arkitektonisk løft og puste nyt liv i de gamle rammer. Tre huse var med: Egense og Sdr. Bork Forsamlingshus samt Lihme Medborgerhus. De er blevet til tre bud på at modernisere forsamlingshuset.
Resultaterne fra processen med de tre huse er mundet ud i evalueringen: Fremtidens Forsamlingshus.
Flere aktiviteter styrker brugen af huset
Fælles for alle tre huse er, at de efter ombygningen har fået flere aktiviteter inden for dørene, fordi husene er blevet mere åbne og inviterende i udtrykket, er bundet sammen med uderummet, har fået fleksible rum til en bredere pallette af aktiviteter, som kan afvikles parallelt og smelter sammen med byen.
I Egense er det især husets store festsal, udendørsarealerne til naturoplevelser samt køkkenet, der er populært blandt husets brugere. Det udgør henholdsvis 61, 59 og 53 pct. af brugen. I Lihme er der 60 pct., som benytter husets lille sal til kortspil, rummikub og stolegymnastik, og mere end halvdelen bruger husets store sal til fællesspisning, foredrag og zumba, imens 47 pct. går til kulturarrangementer.
Interessen for kultur er også stor i Sdr. Bork og udgør størstedelen af husets brug på 45 pct., imens 30 pct. kommer for uformel hygge og samvær med venner og familie, og som noget nyt er der ugentlig yogatræning. En glastilbygning i gårdrummet bliver flittigt brugt af læseklubben.
Forsamlingshuset hænger fast i gamle traditioner
Evalueringen peger på, at der er en udfordring med at fremtidssikre forsamlingshusene. Derfor er det vigtigt at tænke børn og unge med fra start til slut – i udviklingen, indretningen, aktiviteterne og driften, så det bliver et naturligt mødested på tværs af generationer.
Det er vigtigt at kommunikere til potentielle brugere – unge som gamle – om, hvad det moderne forsamlingshus kan i dag – navnet taler ikke til de unge, og en anbefaling er at give faciliteten nyt navn.
Alle tre steder har inddragelsen af lokale borgere i processen været afgørende for at udvikle visionerne for huset, og det har styrket ejerskabet, driften og brugen. Men det kræver mod at starte nye aktiviteter op, og at man tør bryde med gamle traditioner og lader nye frivillige kræfter komme til.
Forsamlingshuset løfter lokalsamfundet
Størstedelen af brugerne oplever, at fornyelsen af forsamlingshuset har været med til at gøre lokalsamfundet stærkere. I Egense vurderer halvdelen, at forsamlingshuset har stor betydning for, at det er et attraktivt sted at bo, imens det for 7 pct. har lille eller ingen betydning.
Det samme gælder i Sdr. Bork, men lidt flere vurderer, at det ikke har betydning og udgør 12 pct. I Lihme vurderer størstedelen på 70 pct., at det har stor betydning, og for 1 pct. har det ingen betydning.
De fleste brugere af de tre huse angiver, at ombygningen af forsamlingshusene har bidraget til, at aktiviteterne binder unge og ældre mere sammen, mens andre ikke har oplevet forskel. Det tyder på, at der er plads til at tænke endnu mere i at samle unge og ældre i den moderne families fælles dagligstue – forsamlingshuset, hvor de kan mødes om at sy, lave mad og dyrke højbedene i urtehaven.
Foto: Rune Johansen – “Landsbyen i skolen i Nr. Vium”
