Det industrielle islæt og særkende for området på Daniscogrunden er blevet bevaret, så de nye faciliteter og aktiviteter “vokser” ud af de gamle fundamenter, betonelementer og siloer.
Projektet er delt i tre dele. Et bevægelsesstrøg med mulighed for at gå, løbe, skate eller cykle gennem området. Bevægelsesstrøget deler Pulsen i en vestlig og en østlig side.
På den vestlige side er der etableret bevægelseslandskaber og en legeplads samt en bypark, der kan være rammen om udendørs koncerter og filmforevisninger. På den østlige side er et grønt område bevaret til boldspil og ophold.
Pulsen i Assens er et enestående eksempel på et nyt lokalt kraftcenter og samlingspunkt, etableret tæt ved både havn og bymidte.
Foto: Uffe Johansen