- Forside
- Realisér dit projekt
- gl_Udviklingsprojekter
Udviklingsprojekter
I Lokale og Anlægsfonden mener vi, at alle skal have adgang til inspirerende mødesteder, hvor interesser og fællesskaber kan dyrkes og vokse sig store.
Lokale og Anlægsfonden arbejder med udviklingsprojekter, der præsenterer nye løsninger på faciliteter til danskernes fritidsliv. Projekterne skal have stærk lokal betydning og national relevans.
Udviklingsprojekter indebærer, at vi involverer os i udviklingsprocessen af et projekt og bruger vores viden og erfaringer til sammen med dig som ansøger at skabe det bedste projekt.
Sparring og udviklingsrådgivning går derfor altid forud for beslutningen om, hvorvidt jeres projekt indstilles til økonomisk støtte.
Det er dermed ikke en forventning, at der fremlægges et færdigt projektmateriale fra starten. Tværtimod er det indledningsvist et fokus at forstå projektet på et overordnet niveau: Hvilke problemstillinger vil projektet løse? Hvad er projektets vision, målgruppe og finansieringsmuligheder?
Herfra starter vores dialog!
Tjekliste til udviklingsprojekter
Læs denne tjekliste igennem, før du opretter en ansøgning i vores system. Her finder du information om kriterier for støtte og meget andet.
Strategiske indsatsområder
Lokale og Anlægsfondens aktuelle strategiske indsatsområder udgør den primære ramme for vores uddelinger til udviklingsprojekter.
Læs mere om indsatsområderne her
Derudover er vi som udviklingsfond altid klar til at gå i dialog omkring nye uforudsete problemstillinger og facilitetstyper. Så kontakt os, hvis du ønsker sparring omkring din ide!
Tidshorisont
Når vi har registreret din ansøgning, modtager du en bekræftelse via ansøgningssystemet indenfor fire dage.
Herefter kontaktes du af en konsulent for at aftale det videre forløb.