Se flere billeder

Billeder fra projektet

En ny grøn oase med mulighed for bevægelse og sociale aktiviteter er på vej ved Frederiksberg Idrætspark.

En ny grøn oase med mulighed for bevægelse og sociale aktiviteter er på vej ved Frederiksberg Idrætspark.

Det nye grønne byrum giver samtidig Sønderjyllands Allé et helt nyt parkstrøg og forvandler området til et nyt mødested for idrætsudøvere, skoleelever og naboer. Byrummet forventes at stå klar i foråret 2025.

Området skal nu have et markant løft med en ny velkomstplads til idrætsparken, Damsøbadet og Tre Falke Skole samt nye grønne områder, som inviterer til bevægelse og fordybelse og samtidig skaber øget tryghed for alle brugere af området.

Det nye byrum kommer foruden en ny velkomstplads til at bestå af et grønt parkstrøg langs Sønderjyllands Allé med blandt andet nye træer, buske og blomstrende stauder, som understøtter områdets biodiversitet. Indbyggede ribber i hegnet mellem parken og idrætsanlægget giver mulighed for leg og bevægelse. Og så udvides hjørnet mellem Sønderjyllands Allé og Christian Paulsens Vej til en reel plads med blomstrende plantebede, ny belysning og belægning.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content