- Forside
- Udviklingsprojekter
- Biblioteket som kulturhub
Biblioteket som kulturhub
Dette indsatsområde har fokus på at skabe moderne og arkitektonisk imødekommende kulturcentre i nye eller eksisterende bygninger, hvor biblioteket fungerer som vært. Initiativet er designet til at styrke lokalsamfundet og genskabe biblioteket som et mødested for mennesker i forskellige aldersgrupper. Det handler om at transformere biblioteket til en levende, inkluderende og moderne kulturhub, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter og arrangementer for samfundet.
Med dette indsatsområde har Lokale og Anlægsfonden fokus på at skabe arkitektoniske og moderne kulturcentre med biblioteket som vært – enten ved at transformere eksisterende rammer eller ved at opføre nye bygninger.
Initiativet sigter mod at styrke lokalsamfundet og fællesskabet samt genopfinde biblioteket som et attraktivt mødested for brugere i alle aldersgrupper.
Fokus er på følgende udfordringer: Hvordan kan bibliotekets fysiske rum transformeres fra traditionelle boglader til levende og engagerende mødesteder? Og hvordan kan bibliotekets aktiviteter suppleres med moderne og tilpassede rammer baseret på såvel lokale behov som nationale tendenser?
Indsatsområdet indeholder kampagnen Biblioteket som kulturhub, som sætter fokus på biblioteket som et vedkommende og aktuelt mødested for alle. Læs mere om kampagnen
Tag kontakt til os
Sidder du med spørgsmål, eller har du brug for en uforpligtende snak om dit projekt, så tag endelig kontakt til os.
Her finder du vigtig information for ansøgningsprocessen
Sådan samarbejder vi om udviklingsprojekter
Som udviklingsfond er vi altid klar til at gå i dialog om nye problemstillinger og facilitetstyper.
Sparring og udviklingsrådgivning går derfor altid forud for beslutningen om, hvorvidt jeres projekt indstilles til økonomisk støtte.
Derfor forventes det ikke, at I kan fremlægge et færdigt projektmateriale fra starten – tværtimod er det i begyndelsen vigtigt at forstå projektet på et overordnet niveau: Hvad er de udfordringer, som projektet sigter mod at løse? Hvad er projektets vision, målgruppe og finansieringsmuligheder?
Det er her, vi starter vores dialog for at afklare, om projektidéen kan formes og udvikles i samarbejde med henblik på en endelig projektansøgning.
Vejledning til udviklingsprojekter
Læs venligst denne vejledning igennem, før du opretter en ansøgning i vores system. Her finder du information om kriterier for støtte og meget andet.
Tidshorisont
Når vi har registreret din ansøgning, modtager du en bekræftelse via ansøgningssystemet indenfor fire dage.
Herefter kontaktes du af en konsulent for at aftale det videre forløb.