11 udviklingsperspektiver for fremtidens rum til danskernes vandkultur

En ny national undersøgelse af danskernes vandkulturvaner sætter spot på nogle af de allervigtigste udviklingspotentialer, når man designer, bygger og lægger strategi for fremtidens faciliteter til vandkultur. Få overblikket her.

Tirsdag den 11. maj 2021

Folk med funktionsnedsættelse og lav idrætsdeltagelse generelt

  1. Vandkulturfaciliteter har store potentialer for folk med nedsat funktionsevne – vand rummer mulighed for, at man kan træne på lige fod til forskel fra mange andre idrætsaktiviteter. Men størstedelen af de knapt 400 vandkulturfaciliteter i Danmark har kun gængse faciliteter som handicapvenligt toilet og indgangsparti. Under halvdelen af faciliteterne har god adgang til selve bassinerne som fx vandelevator og rampe, som er afgørende for folk med nedsat funktionsevne. Se figur
  2. For personer med funktionsnedsættelse er adgangen til bassinerne og afstanden til dem lige så vigtigt som selve aktiviteterne i bassinet.
  3. Vandkultur er en aktivitet, som bryder med de traditionelle idrætsdeltagelsesmønstre, fordi nogle af de allermindst aktive borgere dyrker svømning – uanset uddannelse, etnisk oprindelse, køn og alder. Fremtidens vandkulturhuse kan derfor med fordel udvikle rammer til mindre erfarne og nye brugere endnu mere.

Mange brugere og behov i faciliteter til vandkultur

  1. I danske vandkulturfaciliteter foregår der i gennemsnit mere end 20 forskellige aktiviteter. Mange kommer ikke kun for at dyrke én aktivitet, men for at få flere rekreative oplevelser – fra motion og leg til afslapning og wellness. Aktiviteter foregår ofte samtidig og på forskellige tidspunkter i døgnet. Derfor er der brug for at udvikle fleksible anlæg med mange muligheder. Se figur
  2. Brugerkonflikter kan opstå, og det er vigtigt, at man sikrer en god balance mellem at have mange besøgende og udnytte kapaciteten i faciliteterne, samtidig med at der er nok plads til at være aktiv. Klare inddelinger af bassiner og zoner prioriteret til særlige aktiviteter, kommunikation via hjemmeside og løbende dialog mellem brugere og personale er vigtig.

Andre aktiviteter end traditionel svømning

  1. Svømning, leg og vandtræning som fx vandaerobic er de aktiviteter, som foregår i allerflest anlæg. Wellness, vinterbadning og saunagus foregår mindre i anlæggene, og vandsportsaktiviteter som stand up paddle, kajakpolo, fridykning, livredning og kunstsvømning er endnu mindre udbredt, men kan have stor betydning lokalt og være vigtige aktiviteter at prioritere. Men det er få anlæg, som er egnede til wellness og endnu færre til vandsport. Se figur
  2. Vandsport og typiske udendørs vandaktiviteter fylder mindst i anlæggene, men kan have potentiale i at introducere danskerne til det åbne hav i et trygt miljø, som især for børn er en barriere. De lystbetonede aktiviteter kan også være med til at fastholde unge, som motiveres af at have det sjovt og være sammen med venner.

Vandkulturfaciliteten som socialt mødested

  1. Det sociale fællesskab træder generelt frem som vigtigt, hvis man ser på tværs af prioriteringer blandt alle typer af brugere i de danske vandkulturfaciliteter. Men mulighederne er begrænsede – under halvdelen af faciliteterne har et cafeområde, og mindre end en tredjedel har et klublokale. Det sociale liv foregår primært i omklædningsrum eller i saunaen, men brugerne oplever også varmtvandsbassiner og boblebade som velegnede steder til socialt liv, fordi der er varmt. Se figur
  2. Den sociale oplevelse, som er en vigtig del af at komme i en vandkulturfacilitet, gælder både for foreninger og selvorganiserede og kan have positiv effekt på medlemmernes tilbøjelighed til at fortsætte deres medlemskab.

Teenagere

  1. Mange teenagere falder fra, når de har lært at svømme – hvert andet barn af de 7-9-årige dyrker svømning, men blandt 13-15-årige gælder det hvert femte. Det kan skyldes, at der i svømnings DNA ligger en opfattelse af, at det er noget man skal lære – det sociale liv, at udvikle sig i forskellige svømmediscipliner og træning for sjov fylder mindre, og det kan med fordel tænkes ind som fastholdelsespotentiale i både rammer og organisering af aktiviteter fremadrettet for at ændre kulturen. Se figur
  2. Flere piger er aktive end drenge i svømning, som er en gruppe der i teenageårene generelt er mindre aktive end drengene i idrætsbilledet. Mange anlæg har en del ekstrakapacitet, som med fordel kan tænkes ind i en større strategi for at fastholde teenagere – fx med en bredere aktivitetspallette, sociale rammer og aktiviteter målrettet piger.
Skip to content