Eksplosion i antallet af parkourfaciliteter i Danmark
En ny rapport fra Syddansk Universitet viser en eksplosiv stigning i antallet af anlæg til parkour i Danmark, som er helt unik i et internationalt perspektiv. Danmark er det førende land i verden i forhold til udvikling og etablering af faciliteter til parkour. Rapporten viser dog samtidig, at der er brug for mere omtanke, mere kvalitet og lokal forankring, når anlæggene til den nye populære idrætsgren etableres.
De første tegn på parkouraktivitet i Danmark opstod i 2004. De få aktive i den nye idrætsgren tog byrummenes trapper, mure og bænke i brug som redskaber i et bevægelsesforløb. I 2007 opførte Gerlev Idrætshøjskole det første træningsanlæg til parkour. Derefter skete der en ganske usædvanlig eksplosion i denne type idrætsanlæg. Nye idrætsgrene vokser sjældent hurtigt og slet ikke, hvis der skal etableres egentlige anlæg til dem. Men fra 2007 til 2015 blev der opført 126 parkouranlæg over hele landet. De fleste i de større byer, men der kom også anlæg til parkour i mindre byer og landsbyer.
Kun 14 procent af anlæggene ligger i byrum
Paradoksalt nok viser rapporten fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet, at kun 14 procent af anlæggene til parkour ligger i byrum. Mange er opført i parker og i forbindelse med idrætsanlæg, skoler og institutioner. Rapporten viser også, at kun hvert 10. anlæg er etableret på “græsrodsinitiativ” fra lokale kræfter. Det er kun hvert fjerde anlæg, der er etableret med en direkte lokal forankring.
Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokale og Anlægsfonden, siger om forholdet mellem antal anlæg og græsrodsinitiativ:
“De bedste danske parkouranlæg tiltrækker parkourturister fra udlandet, og idrætten har på rekordtid bidt sig fast som en blivende aktivitet i idrættens verden for både selvorganiserede og foreninger. Parkour og idrættens udøvere har sat sig fast på det danske idrætslandkort, men det er ofte kommunernes forvaltninger, der har taget initiativ og gennemført etableringen af de egentlige parkouranlæg. Det kan være på grund af parkourens enestående fascinationskraft samt kommunernes overordnede ønsker om at gøre noget godt for deres børn og unge, at det er fristende at opføre den slags anlæg, uden at de nødvendigvis afspejler lokale brugerbehov.”
Rapporten betyder, at Lokale og Anlægsfonden er begyndt at se mere kritisk på, hvordan og med hvem, der skal udvikles parkouranlæg i fremtiden, da det ikke er hensigtsmæssigt at bygge anlæg, der ikke er lokalt forankrede.
Nye sammenhænge i byrum og flere brugergrupper
Parkouranlæg kan være med til at forbedre og forandre byrum og aktivitetsområder. I Carlsberg Byen i København er et parkouranlæg med til at knytte den nye bydel til den omgivende by. Her bliver parkouranlægget også brugt til mange andre aktiviteter end parkour og “ejerskabet” er delt mellem parkourudøvere og andre brugergrupper.
I Svendborg er et udendørs parkouranlæg integreret i indgangen til et nyt gymnastikhus. Det betyder, at mange forskellige brugergrupper deler oplevelser og aktivitetstimer på anlægget. Placeringen ved indgangen til hallen betyder også, at parkouranlægget bliver et opholds- og mødested, hvilket har gjort, at anlægget inviterer mere til piger end de fleste andre parkouranlæg formår.
Der er dog eksempler på parkouranlæg, som peger i en anden retning end fx i København og Svendborg. Den store efterspørgsel på parkouranlæg har medført mange standardiserede anlæg, der hverken er kønne eller lokalt tilpassede. Selve udformningen af parkouranlæggene har forskerne fra Syddansk Universitet også set nærmere på. Her er det ikke kun de standardiserede anlæg, der vækker bekymring. Selv de meget lokalt forankrede og seriøst designede anlæg rammer nogle gange skævt, fordi de er for svære at tage i brug for andre end de allerbedste udøvere.
Det vækker til eftertanke i Lokale og Anlægsfonden, siger Bo Vestergård Madsen:
“Vi har i Danmark set en eksplosiv udbredelse af faciliteter til parkour, som er helt unik på internationalt plan. Lokale og Anlægsfonden har været med i etableringen af 53 af de 126 parkourfaciliteter. Rapporten giver os anledning til en kritisk refleksion og overvejelser om fremtidens udviklingsmuligheder. I stedet for at bygge parkouranlæg kun til parkour, skal vi i højere grad se nærmere på at udvikle aktivitetspladser, der kan bruges til mere end parkour. Det kan være de voksnes funktionelle styrketræning og børns klatring og balancelege. Det er vigtigt, at alle involverede i højere grad etablerer faciliteter med udgangspunkt i lokale behov og med baggrund i mere og større brugerinddragelse. Parkour er en meget ny idrætsgren, og rapporten viser naturligt nok, at alle, der har været med til at bygge de første anlæg til idrætten, har begået begynderfejl. Derfor er denne rapport meget vigtig og helt uundværlig for alle, der arbejder med at udvikle byrum og faciliteter til idræt.”
Danmark er det førende land i verden i forhold til antal parkouranlæg
Signe Højbjerre Larsen, studieadjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, siger om undersøgelsen:
“Danmark er det førende land i verden i forhold til udvikling og etablering af faciliteter til parkour. Flere af anlæggene er af en størrelse og kvalitet, der har gjort dem til trækplastre for parkourturisme, hvor udøvere kommer hertil fra udlandet for at for at opleve faciliteterne og træne på dem. Da der ikke findes en tilsvarende tradition for faciliteter til parkour noget andet sted i verden, er undersøgelsen også den første af sin slags i et internationalt perspektiv. Der er både nationalt og internationalt stor efterspørgsel på viden om emnet. Det har været interessant at afdække de meget forskelige typer af anlæg og deres brug. Undersøgelsen kan forhåbentligt blive startskuddet til mere vidensdeling og samarbejde mellem bygherrer, arkitekter, kommuner og institutioner”.
Undersøgelsen om parkourfaciliteter er udarbejdet og udgivet af Signe Højbjerre Larsen, Lise Specht Petersen, Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet og Ilir Hasani fra parkourgruppen Team JiYo. Signe Højbjerre Larsen og Ilir Hasani var blandt landets første parkourudøvere. Signe Højbjerre Larsen har også tidligere skrevet en ph.d.-afhandling om parkour.
Download den nye rapport “Parkourfaciliteter i Danmark”
Læs ph.d-afhandlingen “Parkour: Institutionalisering af en ny bevægelseskultur i Danmark”
Om parkour
Parkour er oprindeligt en selvorganiseret idrætsgren med afsæt i bymiljøer, hvor udøverne – ligesom skatere – brugte bænke, mure og gelændere som redskaber til deres aktiviteter. Parkour er en bevægelseskultur, der stammer fra Frankrig, hvor unge fra forstadsmiljøer begyndte at bruge byens rum til fysiske og mentale udfordringer, som inddrog bevægelsesmønstre fra det gamle franske militære forhindringsløb kaldet Parcours du Combattant. Parkour kom til Danmark i 2004, hvor de første udøvere kommunikerede og inspirerede hinanden via forskellige fora på internettet.
Om parkouranlæg i Danmark
De danske parkouranlæg er i høj grad udendørs faciliteter. Kun 11 procent er delvist eller helt placeret indendørs. Trods parkourens baggrund som en gadeidræt i byrum, er kun 14 procent af de danske parkouranlæg placeret i et egentligt byrum. Mange af anlæggene er placeret ved traditionelle idrætsanlæg og skoler.
Om Lokale og Anlægsfonden
Lokale og Anlægsfonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid i hele landet. Byggerierne skal være af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen på støtteområdet og skabe flere og nye muligheder for aktivitet. Fonden giver også rådgivning og støtter forskning inden for støtteområdet.
