Idrætsfaciliteternes kvalitet (Problemfelt)
Undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 viser, at piger i de sene teenageår, mellem 16 og 19 år, dyrker mindre regelmæssig sport eller motion end drenge i samme aldersgruppe (kilde 1). I forlængelser heraf, giver pigerne ofte udtryk for, at idrætsfaciliteternes kvalitet har stor betydning for deres lyst til at dyrke sport/motion eller mangel på samme (kilde 2). Mange omklædningsrum ligner noget fra gamle dage, bestående af bænke, knagerækker og bruserum uden opdeling, og er i så dårlig forfatning eller så kedelige, at særligt piger og kvinder ikke føler sig særlig godt tilpas i dem.
Sociale zoner (Grunde til projektet)
De gamle og traditionelle omklædningsrum kan betyde, at piger og kvinder enten fravælger idrætten eller springer det hyggelige fællesskab før og efter træning og kampe over. Dette var tilfældet i Fremad Valby, hvor der manglede et sted der henvendte sig til pigerne. Det var derfor interessant for Lokale og Anlægsfonden at indgå i et projekt der skulle imødekomme mangelfulde faciliteter til piger og kvinder.
Særlige omklædningsrum (Hvad blev resultatet)
På baggrund af det fik Fremad Valbys pigehold deres helt egen omklædningspavillon, hvilket har resulteret i mere klubliv og bedre sammenhold. Omklædningsrummets design samt indholdet i projektet blev skabt på baggrund af en rundspørge hos klubbens pige- og damespillere. De gav udtryk for, at de ønskede sig et omklædningsrum med en sanselig oplevelse hvori opholdet, samværet og pausen kunne finde sted. Ud fra svarene skabte Dorte Mandrup Arkitekter en omklædningspavillon primært til piger og kvinder der er opdelt i tre zoner – en offentlig zone, en halv offentlig zone og en privatzone (omklædningsrummet).
Mere fællesskab og ny badekultur (Brugen i dag)
Mathilde Bolding som er træner og bestyrelsesmedlem i Fremad Valby fortæller, hvordan hun oplever, at det har haft en stor betydning for pigerne at de har fået en ”drenge-fri zone”. Omklædningspavillonen er et slags frirum for pigerne og deres domæne, som skaber en hel speciel stemning og fortrolighed imellem dem. Samtidig fortæller hun også, hvordan det nye omklædningsrum har resulteret i, at pigerne nu bliver og går i bad efter træning, hvor de førhen alle tog hjem lige efter træning og kampe. Den nye badekultur fungerer så godt, at forældrene begyndte at klage over at pigerne kom for sent hjem, fordi pigerne blev og hang ud i flere timer efter træning. Rummene skaber en ramme for et langt større fællesskab og fungerer som et alternativt mødested. Og som Mathilde siger, efter de har fået det nye omklædningsområde:
”Den sværeste opgave er, at smide pigerne hjem” – Mathilde Bolding, træner og bestyrelsesmedlem
Som opmærksomhedspunkt nævner Mathilde, hvordan isolering af gangen mellem taktik- og omklædningsrummet kunne have været en fordel da spillerne pendler meget mellem rummene på strømpesokker på daglige basis.
Rummets kvalitet (Perspektiver og erfaringer)
- Tiltalende rammer til omklædning kan være med til at understøtte en kultur i idrætten, hvor man klæder om og bader efter idræt. Denne problematik er stigende – der er behov for at vi mødes mere ”omkring” aktiviteten, før og/eller efter. Omklædningsrummene skal i dag kunne meget mere end bare ”funktionen omklædning og bad”. Dette gælder bredt for de fleste – især yngre – målgrupper. Det skal selvfølgelig også være indarbejdet i organiseringen omkring aktiviteten, at det forventes, og træneren er med i det osv.
- Ved at tænke andre funktioner i sammenhæng med omklædningen, kan der skabes mulighed for, at der i højere grad skabes et tilhørsforhold til stedet, hvor fællesskabet og samværet kan dyrkes. Det er samtidig et vigtigt sted i forhold til at skabe basis for frivilligt engagement i klubben, aktiviteten og foreningen.
- Ved at opdele faciliteten i zoner med forskellig privathedsgrad, har pigerne mulighed for, både at være dem selv i deres ”eget” men også interagere med det resterende klubliv.
- Et særligt signal om at pigerne prioriteres er en meget vigtig læring, som rækker udover omklædningen.
Kilde 1: Pilgaard, M. & Rask, S. (2016): Danskernes motions- og sportsvaner, Idrættens Analyseinstitut.
Kilde 2: Laub, 2011 i: Ibsen, B., Pilgaard, M., Høyer-Kruse, J. & Støckel, J. T. (2015): Pigers idrætsdeltagelse: Hvorfor er der så mange piger, der ikke går til idræt? Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense.
