Fra mono- til multibane (problemfelt)
Multibanen er en af de næraktivitetsanlæg, som har fået stigende popularitet over de seneste år. Den er et oplagt og attraktivt valg mange steder, hvor man ønsker at give et aktivitetsmæssigt løft, der både inspirerer til bevægelse, fysisk aktivitet og socialt samvær. Der er dog en række udfordringer forbundet med multibanens format og flere undersøgelser peger på, at multibanerne primært bliver brugt af boldinteresserede drenge (Kilde 1), hvilket kan virke ekskluderende, særligt på de drenge og piger, der ikke er interesseret i boldspil. Hvis multibanen skal være et reelt alternativ for en bredere målgruppe, er der behov for at gentænke form, funktion og design, så den i langt højere grad formår at ramme flere behov end rent boldspil.
Flytbare elementer (grunden til projektet)
Målet på Hjalleseskolen var at skabe en multibane som både visuelt og funktionelt inviterede til flere former for aktivitet for at nå en bredere brugergruppe, særligt pigerne, samt have opholdssteder hvor man kunne hænge ud og have socialt samvær. Der var et særligt fokus på bandeelementerne der både skulle skabe mulighed for, at sammensætte banen på forskelligvis og samtidig agere boldfanger og opholdsareal. Tanken bag opholdsarealet var at den også skulle kunne tilpasses afhængig af kontekst så det var muligt at skabe nye rum efter behov.
Fra fremtidens multibane til… en traditionel multibane (resultatet)
Desværre var der flere faktorer der gjorde, at mange af de tiltag der skulle løfte projektet så banen kunne anvendes til mere end boldspil og dermed tiltrække piger, blev sorteret fra og den endelige bane blev mere eller mindre en traditionel ”multibane”. På den måde appellere banens design og udformning i højere grad til boldspil og i mindre grad til andre aktiviteter, leg og ophold.
Drenge og boldspil (opfølgning)
Mikkel Lindstrøm, som er rektor på Hjalleseskolen fortæller, at multibanen i høj grad bliver brugt året rundt og når årstiden skifter og dagene bliver varmere og lysere, højnes aktiviteten på multibanen endnu mere både i frikvartererne og i fritiden. Mikkel må dog konkludere, at det primært er drengene der bruger multibanen, og at aktiviteten på banen ofte er centreret omkring boldspil. Men banen er faktisk så populær blandt drengene, at skolen har set sig nødt til at skematisere brugen af banen i løbet af dagen – da der ellers opstod konflikter mellem eleverne. Han erkender dog, at pigerne desværre sjældent er til stede på eller omkring banen, medmindre de selv er sportsaktive og gerne vil deltage i drengenes spil, eller hvis lærerne aktiverer dem gennem undervisningen. På den måde er det kun når skolen faciliterer andre aktiviteter og inddrager både drenge og piger at der er en ligelig fordeling mellem kønnene på multibanen.
Rummets kvalitet (perspektiver og erfaringer)
- Observationerne bekræfter umiddelbart tendensen til, at der er en overvægt af drenge som bruger multibanerne. Multibanerne er et centralt og forholdsvist billigt mødested, men sociale zoner og en organisering er afgørende for at få pigerne med. Det er generelt ikke lykkedes, og desværre heller ikke i dette projekt. Så der er en stor udviklingsudfordring som endnu er uforløst. Projektet her kan være afsæt til at pege på, hvad der ”ikke kom med”.
- Dét at banen i høj grad egner sig til boldspil og at der mangler gode sociale opholdssteder, kan være årsag til at pigerne ikke anvender banen i samme grad som drengene. Det skal være tydeligere hvilke andre småspil og aktiviteter der er mulige.
- Det lykkes at aktivere pigerne på banen når der forgår organiserede aktiviteter.
- Hvad ville der ske, hvis man skemalagde tid til pigerne på banen?
Kilde 1: Blomdahl, Ulf, Stig Elofsson & Magnus Åkesson (2012): Spontanidrott för vilka? En studie av kön och nyttjande av planlagda utomhusytor för spontanidrott under sommarhalvåret. IDROTTSFÖRVALTNINGEN, Stockholm
