Erfaringer fra Mariaparken i Vejle

Byrum og boldspil (Problemfelt)

Mange aktiverende byrum er bygget op omkring boldbaner og inviterer dermed primært til aktiviteter for brugere med interesse for boldspil. Samtidig viser en svensk undersøgelse, der fokuserer på spontane aktiviteter i byrum med faciliteter til f.eks. fodbold, basket, leg, styrketræning eller skate, at kun en femtedel af brugerne mellem 7 og 19 år er piger (kilde 1). Ligesom den svenske undersøgelse viser, er der også danske eksempler på, at de udendørs faciliteter i mindre grad bliver anvendt af teenagepigerne. Noget tyder på, at rummets tilbud og organisering kan have en indflydelse på, hvem brugerne er og hvordan rummet indtages. Rummet kan ligeledes virke ekskluderende, hvis der kun bygges til nogle brugergrupper og aktivitetsformer.

Demokratiske byrum (Grunden til projektet)
Marias Plads var en stor parkeringsplads ved siden af et glemt grønt område, der fremstod som et koldt og kedeligt areal i byen. Samtidig var det et sted, der havde meget gennemgående trafik, da mange unge brugte det som et koblingspunkt til forskellige aktiviteter i deres hverdag. Det var derfor oplagt at forvandle netop dette sted til en ny bypark, der skulle være et interessant sted, at samles for unge af begge køn.

Engagerende mødesteder (Hvad blev resultatet)
På den tidligere parkeringsplads bliver der anlagt en forsænket aktivitetsflade til boldspil, rulleskøjteløb, skate og parkour. Igennem hele processen var det vigtigt for Vejle Kommune, at skabe et bynært aktivitetsområde, der var interessant for piger og unge kvinder. I det grønne område i parken er der derfor også etableret mange opholdssteder f.eks. en overdækket kulturscene med musikanlæg, med siddepladser og et lysanlæg i loftet som gør rummet lyst og venligt at opholde sig.  Derudover er aktivitetsfladen opbygget med en organisk udformning rundt om boldbanen, for at skabe plateauer, som inviterer til ophold og mødesteder og dermed ikke kun til aktivitet. På den måde har der været fokus på at etablere rum og installationer i parken, der tiltrækker flere brugergrupper.

Tilskuer og aktører (Brugen i dag)
Søren Nelleman der var byplanlægger på projektet, har efterfølgende oplevet, at parken stadig er meget velbesøgt af de unge, både piger og drenge. Teenagerne bruger ofte stedet om eftermiddagen, hvor drenge primært spiller boldspil og pigerne enten hænger ud på trinene omkring scenen, kigger på andre spille fra tilskuerpladserne rundt om boldbanen eller lytter til musik fra musikanlægget. Desværre bliver kulturscenen ikke brugt til dans som hensigten var. Søren Nelleman mener, at det ikke tiltaler den aldersgruppen at danse i det offentlige rum og dermed være til skue for alle. Pigerne bruger således ikke pladsen fysisk aktivt, i lige så høj grad som drenge, men de er til stede i byrummet og hænger ud på de forskellige installationer. Det peger i retning af, at Mariaparken har skabt et multibrugbart byrum, der også henvender sig til pigerne men at drenge stadig er de aktive og dermed også dem, der indtager de aktive udearealer.

Rummets kvalitet (Perspektiver og erfaringer)

  • Scener i byrum er muligvis svære at aktivere gennem selvorganiseret aktivitet. Dette kan skyldes at byrummet er fælles eje og at der i Danmark ikke hersker en kultur, hvor det er naturligt at danse eller optræde på anden vis i det offentlige rum.
  • Opholds- og mødesteder kan fungere som en destination for pigerne. Der er noget at sidde sammen på og noget (aktivitet) at observere og tale om. Når mødestedet placeres i sammenhæng med aktivitetsfladen skabes der ligeledes muligheden for at blive tiltrukket af aktiviteten eller inviteret til at deltage. En central læring er, at åbne ikke organiserede byrum oftest ”overtages” af de stærke og velkendte brugergrupper. Det kræver en organiseret og aktiv indsats at skabe rum for andre brugergrupper. En vej er at have særlige tidsrum og aktiviteter for de ikke-toneangivende brugergrupper. Drift og organisering skal derfor udvikles sideløbende med etableringen af de åbne byrum.
  • Det er ideelt at anvende de eksisterende bevægelsesstrømme til at placere attraktive opholds- og aktivitetssteder, på den måde kan aktiviteten og samværet opstå spontant på vejen fra a til b og destinationen er lettilgængelig. Den rigtige placering er afgørende. Flere møde- og aktivitetssteder for fritidsliv kan oplagt trækkes ind i bymidten, handelsstrøg etc., hvor f.eks. teenagere allerede i dag er og opholder sig.

 

Kilde 1: Blomdahl, U., Elofsson, S. & Åkesson, M. (2012): Spontanidrott för vilka? En studie av kön och nyttjande av planlagda utomhusytor för spontanidrott under sommarhalvåret. IDROTTSFÖRVALTNINGEN, Stockholm Universitet

Udforsk dette tema

Skip to content