Erfaringer fra DRØN på skolegården i Skørping Skole

Manglende fysisk aktivitet (Problemfelt)

Mange børn og unge lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. Charlotte Pawlowski, som er postdoc fra Syddansk Universitet, undersøgte i forbindelse med Drøn på Skolegården-kampagnen, hvilke forskellige faktorer der har indflydelse på børn og unges manglende bevægelse i frikvartererne. I hendes forskning havde hun et særligt fokus på pigerne, da der er en tendens til, at drenge er mere aktive i frikvarterende end piger (Kilde 1). Charlotte fandt blandt andet frem til, at piger på mellemtrinnet savnede flere rum i skolegården til ophold samt flere alternativer til legefaciliteter, hvor konkurrenceelementet ikke er i fokus.

Et uderum med plads til alle (Grunde til projektet)
Skørping Skole ville gerne gøre deres tilstødende skov til en del af skolen og skabe faciliteter, der inviterer til flere forskellige typer aktivitet, for at få fat i de mere inaktive elever. Målet var, at udvikle en skolegård, som adskilte sig fra en traditionel legeplads for eksempel gennem utraditionelle boldbaner eller skæve ”hænge-ud” steder, hvor eleverne kan deltage, men også træde lidt ud og stadig være en del af fællesskabet.

Shared spaces (Hvad blev resultatet)
Resultatet blev et flere hundrede meter langt såkaldt ”skovloop”, der slynger sig igennem hele skoven og ind i skolegården. Loopet er hævet over jorden og tager undervejs form som bænk, tribune, klatrestige, balancebom, træhus m.m., som både aktiverer og samtidig skaber gode ”hænge-ud” steder. Eleverne kan således være sammen på tværs af alder og køn, men stadig være i gang med hver sit.

Et sted for mangfoldighed (Brugen i dag)
Marianne Kristensen, der er bevægelsesvejleder på Skørping Skole, fortæller hvordan skovloopet, og de tilhørende installationer undervejs, bliver brugt meget aktivt af alle aldersgrupper. De yngste piger bruger loopet mest aktivt, hvorimod de ældre piger anvender det mere som et sted, hvor man kan hænge ud eller gå en tur. Loopet er en kilometer langt og kobler hele skolen sammen. Det har medvirket til at pigerne bevæger sig rundt og observerer hvad der sker, kigger på andre eller går og tjekker Facebook, fremfor at sidde inde i klasseværelset. Marianne forklarer, at pigerne på den måde går en lille kilometer og aktiveres, uden at de nødvendigvis bemærker det. En anden funktion loopet har er, at det inviterer til samtaler og intimitet i de forskellige opholdsrum og nicher på stien, som hiver pigerne udenfor. Om sommeren er loopet særlig populært at sole sig på. Marianne har en samlet oplevelse af, at de nye faciliteter generelt trækker pigerne, i alle aldre, mere ud af klasseværelserne, og at skovloopets mange muligheder aktiverer i forskellige grad, afhængig om man vil løbe, gå, klatre, sole sig, hænge ud eller se på andre være aktive. I forlængelse heraf forklarer Marianne også, at en af loopets mange fordele er, at det er konstrueret således, at man nemt kan hoppe af og genoptage aktiviteten et andet sted på banen, hvis det bliver for udfordrende:

Vi oplever nogle gange at de små ikke tør at gå forbi, hvis en ældre aldersgruppe opholder sig på loopet men så kan de nemt hoppe ned og fortsætte deres aktivitet et andet sted på banen uden at skulle opgive deres leg”.

På den måde er der rum og aktiviteter til alle og en bred brugergruppe kan være i gang på samme tid selvom alle ikke nødvendigvis deltager i samme leg eller aktivitet.

 

Rummets kvalitet (Perspektiver og erfaringer) 

  • Med Skovloopet er der anvendt et helhedsgreb, som åbner skoven op og inviterer til at den indtages og udforskes – også uden at man får mudder på skoene. Ved at flytte lege- og aktivitetsområderne ud i skoven opstår en skolegård der er langt mere varieret.
  • Det sammenhængende stiforløb giver en mulighed for at bevæge sig rundt relativt ugeneret og muliggør derfor at man som bruger kan have fokus et andet sted, for eksempel på samtale, sin telefon eller den omgivende aktivitet.
  • Skovloopets forskellige udformninger medfører forskellige sværhedsgrader og typer af bevægelse samt progressionsmuligheder, så det er muligt at udvikle sine motoriske færdigheder og bibeholde motivationen for at benytte faciliteten.
  • De indbyggede opholdsmuligheder skaber rum til andre typer af samvær og fungerer ligeledes som destinationer, man bevæger sig hen til.
  • Skovloopet er ikke programmeret til en bestemt type af aktivitet, hvormed den ikke fordrer en bestemt måde at agere på. Alle former for adfærd er derfor legitim og skovloopet kan rumme flere forskellige brugergrupper.
  • Gode råd fra kampagnen Drøn på skolegården (s. 23).

 

Kilde 1: http://www.droen.dk/SiteCollectionDocuments/Pawlowski%20et%20al%202014%20Barriers%20for%20recess%20PA-%20a%20gender%20specific%20qualitative%20focus%20group%20exploration.pdf

 

 

Udforsk dette tema

Skip to content