DRØN på skolegården i Fjordskolen
Skoler som et potentiel aktivitetsområde (Problemfelt)
En stor del af danske børn lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 60 minutters fysisk aktivitet hver dag. Da børn tilbringer en stor del af deres vågne tid i skolen, byder skolen således som institutionel ramme på en unik mulighed for at fremme fysisk aktivitet og motorisk udvikling blandt børn, særligt i frikvartende (kilde 1). Men selvom frikvartererne indbyder til leg og bevægelse for begge køn viser studier, at drenges aktivitetsniveau i frikvartererne ofte er langt højere end pigers (kilde 2). Dette kunne tyde på, at piger og drenge ikke efterspørger de samme aktiviteter og faciliteter i skolegården, og at traditionelle skolegårde har en tendens til i højere grad at henvende sig til drenge.
Design til piger (Grunden til projektet)
Fjordskolen ville gerne skabe en skolegård med mere inviterende rammer for de mindre aktive brugergrupper, såsom pigerne og her særligt udskolingspigerne. Derfor ønskede skolen, med den nye skolegård, at designe faciliteter, der motiverer flere piger til ophold og aktivitet i skolegården. I den anledning blev der lavet en rundspørge blandt eleverne for at undersøge, hvad der kunne øge deres lyst til at benytte skolegården. Her savnede navnlig pigerne faciliteter til andre aktivitetsformer end boldspil samt flere opholdssteder, som var hyggelige at hænge ud i.
Gode rammer for bevægelse – i flere former (Hvad blev resultatet)
Med udgangspunkt i elevernes input, fik Fjordskolen bygget et bakket landskab i skolegården med plads til løb og ophold, et område med små boldbaner og trampoliner samt en afskærmet udendørs dansescene med højtaler som smartphonene kan kobles til. På den måde indrettede de en mere varieret skolegård, hvor piger – og alle andre – har mulighed for bevægelse i andre sammenhænge end de traditionelle boldspil.
Dans og hyggekroge i skolegården (Brugen i dag)
Afdelingsskoleleder på Fjordskolen, Signe Lund Winther fortæller, at der i dag er langt flere piger på mellemtrinnet, der er aktive i frikvartererne, end der var før ombygningen. Hun uddyber, at de yngste både bruger skolegården til at spille rundbold, løbe på løbehjul på bakkerne, lege fange- eller gemmeleg og at der ofte også er rigtig mange piger samlet i danse-hjørnet, hvor de danser og hører musik fra anlægget. I den sammenhæng forklarer hun, at pigerne fra overbygningen mest bruger skolegården til dans, musik og til at hænge ud for eksempel i hængekøjerne. I forårs- og sommermånederne har pigerne fra overbygningen også brugt bord- og bænkemiljøet med solsejl, til at spise deres frokost og hyggesnakke. Men ellers er det meget varieret hvad der bliver brugt i skolegården – pigerne færdes over det hele, og benytter miljøerne i skolegården meget forskelligt:
”Pigerne bruger skolegården meget mere aktivt. Der er flere steder at lege, og der er flere forskellige steder, der opfordrer til forskellige former for leg. Vi oplever at konfliktniveauet er faldet meget, og at børnene er optaget af leg og af at være sammen”.
Signe nævner dog, at der stadig er en overvægt af drenge i skolegården og at det ligeledes er dem, der er mest fysisk aktive, hvorimod pigerne stadig leger mere traditionelle lege. Desværre har skolen ikke en oplevelse af, at ombygningen har skabt en større bevægelsesaktivitet hos udskolingspigerne udover danseaktiviteten, men de er positive over at pigerne befinder sig mere udenfor end førhen. Overordnet mener Signe, at skolegården er en succes og at den bidrager til et godt læringsmiljø med masser af liv og aktivitet i frikvartererne – også på tværs af kønnene.
Rummets kvalitet (Perspektiver og erfaringer)
- Der lader til at være forskel på hvordan skolegården tiltaler og engagerer pigerne på mellemtrinnet og i udskolingen. Dog virker rum til dans sammen med muligheden for at tilkoble musik tiltalende for pigerne på tværs af de forskellige klassetrin (dette hænger dog nok sammen med den kultur, der hersker på stedet).
- Forskellige ”scener” med mere eller mindre lukkede og intime konstellationer kan imødekomme aktører med forskelligartede behov for at optræde foran andre.
- Forskellige typer opholds- og mødesteder kan lokke pigerne i udskolingen ud af klasselokalerne. Ved at placere nogle af disse i nærheden af aktivitetsfladerne, er der noget at kigge på og samtidig en mulighed for pigerne bliver inddraget i aktiviteten.
Kilde 2: Ridgers, N. D., Salmon, J., Parrish, A., Stanley, R. M. & Okely, A. D. (2012). Physical activity during school recess: a systematic review. American Journal of Preventive Medicine, 43 (3), 320-328.
