I diskussionen om kunstgræs og miljø, falder snakken ofte på gummigranulat (SBR-gummi). Det laves af gamle bildæk og forurener potentielt omgivelser og grundvand. Vi beskriver her de seneste erfaringer med brugen af kork-granulat som et miljøvenligt alternativ.
Der findes (os bekendt) kun to kunstgræsbaner i Danmark, hvor man har valgt kork som infill-materiale. I denne artikel kaster vi lys over de hidtidige erfaringer.
Kunstgræsbaner med kork har ikke det bedste ry i Danmark. Der går historier om alger, frost, statisk elektricitet, ukrudt, svamp og glatte baner. Men som med alle kunstgræsbaner, kommer man enormt langt med korrekt pleje af banen. De store fordele er ved kork er, at det er et naturmateriale, som nedbrydes i naturen og ikke skader miljøet, det lugter ikke, giver ikke hudafskrabninger og bliver ikke varmt om sommeren.
I udkanten af København, nærmere bestemt Tingbjerg, har Brønshøj Boldklub gode erfaringer med deres to år gamle kork-bane. Ifølge klubbens formand Dennis Kjeldsen, har der ikke været nogen utilfredsheder eller klager over banen. Og spørger man spillerne selv, er den mindst lige så god, hvis ikke bedre, end de andre kunstgræsbaner på idrætsanlægget. Det var ikke et krav fra kommunen, men banen er dog også godkendt til højeste niveau af FIFA.
De forskellige banestørrelser (se faktaboks) er næsten altid i brug. Særligt hos børnene og de ældre er de mindre baner populære, da det giver flere boldberøringer og en noget kortere løbedistance end på 11-mandsbaner. Flere hold kan også træne samtidigt, hvilket gør træningstider mere fleksible og giver en livlig og social klubfølelse.
God drift er afgørende
Selve driften af banen er stort set det samme som ved gummigranulat. Dog skal maskinerne renses, hvis de har været brugt på en gummibane. En optimal løsning er derfor separate maskiner, men det er ikke en nødvendighed. Der er siden banen blev bygget ikke fyldt efter med kork. Dette skyldes, at der hele vejen rundt er monteret 60-centimeters plader, som holder stort set al granulat inde på banen.
Den eneste udfordring har været den første vinter, hvor frostvejr gjorde banen uspilbar i et par dage. Årsagen var en endnu ikke indkørt rutine i driften. Der er nu styr på korrekt pleje, hvor banen ”fejes” med en særlig kost 1-2 gange ugentligt, så korken luftes og der hverken danner sig svamp eller ukrudt. Dette bekræftes også af rådgiver Henrik Steenfeldt Andersen fra Dines Jørgensen og Co. A/S, som har været med til at bygge banen.
Børnenes favorit
På den anden korkbane hos AGF Fodbold i Aarhus, har særligt børnene været glade for den. Den er allermest populær om sommeren, hvor den hverken lugter eller bliver lige så varm som klubbens to andre kunstgræsbaner med SBR-gummi som infill. Korken giver heller ikke hudafskrabninger på samme måde som gummigranulat. Det fortæller formand for fodboldafdelingen i AGF, Steffen Olesen.
Frostvejr har dog også været et problem i Aarhus – når frost først har sat sig grundigt i banen (efter 3-4 dages hård frost), er det næsten umuligt at tø op. Derfor holder man banen frostfri med en miljøvenlig tøvæske i vintermånederne, også præventivt. Det er en smule dyrt, men både nødvendigt og pengene værd, ifølge Steffen Olesen.
Hvis man i kommunen eller klubben gør sig tanker om en korkbane, bør man dog overveje, om ikke fordelene overskygger de få vanskeligheder, en hård frost ville medføre – særligt hvis man har andre baner, der kunne bruges i mellemtiden. Alternativt sørge for at bruge tømiddel, så snart frostvejret melder sig.
Vurdering af behov
Der er altså både fordele og ulemper ved korkbaner. Fordelene er et væsentligt mere miljøvenligt og bæredygtigt produkt. Selvom det køres fra Portugal, er det trods alt udvundet af træer (korkege), som jo optager CO2. Det har ingen synderlig lugt, giver ikke hudafskrabninger og bliver ikke varmt som sort gummi. Kork er dog en smule dyrere end gummigranulat.
Det handler muligvis om, hvad der er vigtigst. Har man brug for en bane, der er 100% spilbar alle årets 365 dage? Ved brugen af kork, sparer man samtidigt på tiltag for at inddæmme og opsamle gummigranulat (riste, filtre, koste, dræn etc.) Og som i Tingbjerg, skal der meget sjældent tilføjes ny kork, så længe man har en lav bande hele vejen rundt, som holder granulaten på banen.
Læs også erfaringer med kork fra en bane i Norge her.
