Hvilke krav stiller fødevarelovgivning til den mad vi laver? Hvad må vi, og hvad må vi ikke? Disse spørgsmål stiller mange foreninger sig selv, når de skal lave mad. Det kan være svært at finde præcise svar på, og det kan være en barriere. Derfor får du her svar på spørgsmål, der ofte bliver stillet.
Hvornår skal fødevaremyndighederne involveres?
Professionel fødevareproduktion, f.eks. i en restaurant eller en kantine, er underlagt fødevarelovgivningen og skal følge en række lovkrav om fødevarehygiejne og har et egenkontrolprogram. Fødevaremyndigheder kommer engang imellem på besøg og fører kontrol med virksomheden, hvor de giver “smiley’er” alt efter, hvor godt fødevarevirksomheden lever op til lovgivningen.
Mellem privat madlavning og professionel madlavning er der en gråzone. Ifølge fødevaremyndighederne er det nemlig sådan, at nogle typer af madproduktion ikke kræver involvering af fødevaremyndighederne, selvom den ikke er helt privat. De, der laver maden, har dog stadig ansvaret for, at maden laves på forsvarlig vis. Grænsen for, hvornår noget er under bagatelgrænsen, er ikke skarpt skåret op, men enkeltstående arrangementer, som fx et en høstfest eller en sommerlejr, vil typisk være under bagatelgrænsen. Hvis man sælger mad til en fællesspisning to gange om året, vil de typisk være under bagatelgrænsen, men hvis man sælger mad til fællesspisning, fx hver tirsdag, er det forventeligt, at produktionen skal registreres og godkendes af fødevaremyndighederne, og man skal føre kontrol med produktionen.
Privat madlavning kræver dog ikke involvering af fødevaremyndighederne, og laver man fx fællesspisning internt i en forening, anses det for at være privat.
Undervisning i madlavning kræver heller ikke involvering fra fødevaremyndighederne.
Det er dog altid, den der står for madens ansvar, at maden er forsvarlig at spise. Derfor kan det nogen gange være en fordel at føre egenkontrol, selvom myndighederne ikke kræver der.
Er du i tvivl om, om din madproduktion, eller ønskede madproduktion, hører under bagatelgrænsen, så læs mere om bagatelgrænsen her og tag evt. kontakt til fødevaremyndighederne. De er der også for at rådgive dig.
Hvad er et egenkontrolprogram?
Et egenkontrolprogram er et system, der hjælper dig med at sikre at fødevarehygiejnen er i orden, så den mad du serverer ikke er sundhedsskadelig. Man skal fx føre kontrol med temperaturerne i køleskabe, have styre på skadedyrssikring og rengøring. Hvad man skal kontrollere, afhænger af ens produktionen, og man laver derfor ens egenkontrolprogram ud fra en risikoanalyse af en produktion, som man f.eks. kan få hjælp til at lave på fødevarestyrelsens hjemmeside. Læs mere om egenkontrol her.
Skal man have en fødevareuddannelse for at sælge mad?
Nej det skal man ikke, men man skal have styr på reglerne. Det kan man få ved f.eks. at tage et online hygiejnekursus. Det koster 3-500 kr.. Man kan bare google “hygiejnekursus”. Der findes også en lang række virksomheder, som lever af at lave egenkontrolprogrammer til virksomheder og sælge digitale løsninger til at udføre egenkontrollen fx via en app, hvis man foretrækker det, frem for en fysisk mappe med papirer.
Må man godt dele et køkken som er godkendt til professionel produktion?
Ja, det må man godt, men det kræver en del arbejde, disciplin og kontrol. Et eksempel på et køkken der deles af flere forskellige, er i virksomheden Kitchen Collective. Her deler forskellige virksomheder med hver deres egenkontrolprogram et køkken og gør bl.a. rent i køkkenet mellem hver gang, de forskellige virksomheder har været i køkkenet, og man deler ikke fødevarer. Dette ville man også kunne gøre med forskellige typer af aktiviteter i et køkken – så længe man overholder fødevaremyndighedernes regler for fødevarehygiejne. Der skal være en person, der holder styr på køkkenet og sikrer at reglerne bliver overholdt. Se et bud på et egenkontrolprogram for et sådan køkken her.
Photo by Alyson McPhee on Unsplash
