Ny LOA-kampagne skal inspirere og producere viden


Hvordan udvikler man bibliotekets fysiske rum fra traditionel boglade til levende og engagerende mødested? Det ønsker Lokale og Anlægsfonden at udvikle ny viden om med kampagnen
Biblioteket som kulturhub.  

Pressemeddelelse fra Lokale og Anlægsfonden 
Onsdag den 15. november 2023

Kampagnen har til formål at udvikle og nytænke folkebiblioteket på en bæredygtig måde, hvor biblioteket er vært og brugergrupperne og aktiviteterne mangfoldige. I kampagnen er der fokus på at skabe arkitektoniske og moderne samlingssteder med kulturelle aktiviteter, hvor biblioteket er omdrejningspunkt, enten ved at transformere eksisterende rammer eller ved at opføre nye bygninger.  

“Biblioteket har en afgørende rolle i vores samfund og er med til at fremme oplysning, uddanne og sikre kulturel aktivitet. Kampagnen sigter mod at styrke lokalsamfundet og fællesskabet samt rammesætte biblioteket som et attraktivt mødested for brugere i alle aldersgrupper,” siger Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

Idékatalog med viden og erfaringer 
Kampagnen skal inspirere og producere viden om, hvordan vi gør biblioteket til et engagerende mødested, hvor flere aldersgrupper og dem, som ikke bruger biblioteket i dag, kan mødes.  
Erfaringer, viden og projektidéer samles efterfølgende i et idékatalog, som alle interesserede kan få glæde af. 

“Vi søger projektidéer, som ligger inden for følgende overordnede typologier: transformation og ombyg af eksisterende bygning, tilbygning til eksisterende facilitet samt nybyg. Vi søger seks til otte projekter, som vil forandre og udvikle deres lokale bibliotek. Projektidéerne skal vise variation i forhold til størrelse og bibliotekstype,” siger Anna Hassel, arkitekt i Lokale og Anlægsfonden. 

I kampagnens udviklingsforløb tages der udgangspunkt i det enkelte biblioteks konkrete udfordringer og udviklingsmuligheder. 

Kontakt og information 
Anna Hassel, arkitekt i Lokale og Anlægsfonden, tlf. 32 83 03 51, ah@loa-fonden.dk  
Birgitte Carlsen, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, tlf. 32 83 03 50, bc@loa-fonden.dk 

Læs mere om kampagnen her 
På kampagnesiden finder du information om kampagnens faser, kriterier, deadlines, ansøgningsskema m.v. 

Pressekontakt

Kir Klysner​

Journalist og kommunikationskonsulent

Skip to content