7 anbefalinger – erfaringer fra et socialkulturelt projekt i Grønland.
I 2016 opstod idéerne til et ungdomskulturhus i Østgrønland i Tasiilaq. Målet var at skabe livsmod, trygge fællesskaber og kulturelle aktiviteter for unge.
Det socialkulturelle projekt ’Fremtiden tilhører os’ med projektleder Anette Molbech drev de unges drømme frem. Det skete i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden.
Processen i Østgrønland var svær – mange unge i Tasiilaq oplever svigt og mistrives. Alligevel var der masser af mod, håb og drømme.
I 2021 stod kulturhuset færdigt. Brugerinvolvering er afgørende for, at faciliteten virker, viser erfaringer fra Lokale og Anlægsfonden.
Vi har interviewet Anette Molbech, som deler sine bedste råd om at inddrage unge i Grønland i en byggeproces.
1. Tag de unge alvorligt
I en workshop med de unge i Tasiilaq blev de spurgt til, hvad de kunne tænke sig. Svaret var: Et sted at være uden alkohol, hvor vi kan slappe af, lave kunsthåndværk, danse og spille og bare være sammen, uden nogen blander sig. Det næste var perlesyning. For Anette Molbech var det vigtigt, at hun som ekspert fra Danmark signalerede respekt for de unge.
”Vi kom ikke for at lave et projekt, som handlede om dem, men om at inddrage dem. Det tror jeg har hjulpet rigtig meget til at gøre projektet succesfuldt.
2. Skab tillid og tro på de unge
Mange unge mennesker i Tasiilaq oplever aldrig at blive hørt og anerkendt. Det er vigtigt at vise, man tror på dem og holder, hvad man lover. Langt fra alle, men mange oplever svigt i familien, skole eller samfundet. Kulturhuset, der lokalt betegnes som hjertet i byen, har skabt rammen for et fællesskab. Det giver de unge livsmod og modstandskraft og sikrer dem håbet om en bedre fremtid – fordi de møder andre og mærker omsorg for hinanden. Erfaringer som ifølge Anette også kan bruges i Danmark.
3. Giv de unge handlekraft ved at inddrage dem i byggeprocessen
De unge var selv med til at bestemme kulturhusets indhold. Det foregik bl.a. via fotografi- og skriveworkshops, fordi det var en metode at lære og udtrykke sig på. Det har mange grønlandske unge svært ved. Det gav dem en stemme og gjorde dem handlekraftige ved at deres idéer manifesterede sig i et kulturhus. At gøre de unge til en del af udviklingsprocessen af kulturhuset var at opbygge et fællesskab.
4. Respekter kulturelle forskelle
Dialogen mellem danske fagfolk og grønlandske unge har været udfordrende. Det var svært at engagere de lokale unge. Det har krævet tålmodighed og en særlig opmærksomhed på den kulturelle forskel, der er på projektudvikling i Danmark og Grønland. Det er vigtigt at være ydmyg overfor kulturelle forskelle og tage de lokale med på råd for at bygge bro mellem det lokale samfund og samarbejdspartnere som fonde, myndigheder, kommuner, rådgivere eller arkitekter.
“Du kommer fra Danmark og er den, der kommer med idéerne, løsningerne og pengene – det er bare ikke altid det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde.
5. Gå IKKE efter en klar plan
Det er vigtigt at være villig til at løbe en risiko. I Danmark ville man ofte lave en langt mere styret plan. I Grønland er man nødt til at have is i maven og slippe styringen. At skulle definere resultater kan være ganske svært i en grønlandsk sammenhæng, fordi det er helt anderledes forhold. Ligeværdighed, ydmyghed og tillid til, at man kommer i mål, er afgørende for at lykkes. En god attitude er:
“Nu kommer jeg også her for at lære noget, og så må jeg finde ud af, hvordan jeg håndterer det undervejs for at nå det, vi er sat til at opnå i en projektsammenhæng.”
6. Mød de unge, hvor de er – sæt ambitionerne ned
En del unge har aldrig skrevet en sammenhængende tekst, og over 60 pct. gennemfører ikke folkeskolens 10. klasse. Derfor kan det være udfordrende at få dem til at tro, de kan skrive, fotografere eller i det hele taget have tillid til, at de kan færdiggøre noget selv. At få dem til at levere indput til kulturhusets indhold kan synes udfordrende, men møder man dem i øjenhøjde, tager dem alvorlig og udfordrer, kommer der altid noget igen.
“Det kræver tålmodighed, pædagogisk sans, og at man vil dem. Det skal man vise. Så kan man få dialog i gang – på den måde giver det også mening for de unge.”
7. Sæt ekstra tid og tålmodighed af
Det er ofte kritikken, at projektledere kommer for en uge eller to og laver enkelte nedslag. Ifølge Anette Molbech kan man sagtens inspirere de unge og give dem oplevelsen af at blive set og præstere noget, de ikke troede, de kunne. Det kan være en god idé at vende tilbage for at vise, man fortsat er der for de unge, men man behøver ikke at bo i Grønland for at skabe resultater.
”Tid, ligeværdighed og tålmodighed og at turde at stå på mål for anderledes succeskriterier – så er der større chance for et vellykket projekt.”
Læs også
Artikel 1: At være ung i Tasiilaq
Artikel 2: Kulturhus løser sociale udfordringer i Tasiilaq
Artikel 3: Arkitekttegnet kulturhus løfter fritidsbyggeri i Grønland til nye højder
