Flere nyere studier synes at pege på, at idrætsfaciliteter har meget lidt betydning for idrætsdeltagelsen i befolkningen bredt set. Forskerne bag det stort anlagte studie “Danmark i bevægelse” gennemført af Syddansk Universitet turnerer bl.a. landet rundt med denne kioskbasker af en overskrift. Og sådanne overskrifter er gode til at skabe opmærksomhed – og det er helt nødvendigt med en øget opmærksomhed på faciliteternes betydning for idrætsdeltagelsen.
Går man bare lidt længere ned i det store, gode studie afsløres det imidlertid hurtigt, at det omhandler voksne (15 år+) danskeres idræts- og bevægelsesvaner. For den voksne befolkning gælder, at man er sidst i prioriteringsrækkefølgen i kommunerne, der fordeler de eftertragtede tider i idrætshallerne efter folkeoplysningslovens principper, som netop prioriterer børn og unge. Desuden dyrker den voksne del af befolkningen meget lidt traditionel, konkurrencepræget idræt og er i stedet aktive på fortove, i parker og i motionscentre med mere motionsorienterede aktiviteter.
Med denne viden har Danmarks Idrætsforbund og Lokale og Anlægsfonden sammen iværksat et mindre studie udført af Center for Ungdomsstudier, der skal gøre os alle lidt klogere på faciliteternes betydning for de unge. Studiet falder i to dele.
Første del er kvantitativ, og informanter er rekrutteret gennem idrætsforeninger. Det er denne del, der kan give anledning til at konkludere, at faciliteter ingen betydning har for de idrætsaktive unge. ”Jeg ville kunne spille på en losseplads med mine venner og have det lige så sjovt…”, siger en af de unge, og det er måske ikke så overraskende, for hun er en dedikeret idrætsudøver og værdsætter fællesskabet og sin gode træner og lægger mest mærke til faciliteter, hvis de ikke fungerer.
Lokale og Anlægsfonden har eksisteret siden 1993 og langt over 1.000 lokale udviklingsprocesser har lært os, at selv de mest engagerede idrætsudøvere har meget svært ved at forestille sig, hvordan deres idrætsmiljø kunne være anderledes og endnu sværere ved at forestille sig, hvilken betydning et forandret/nytænkt miljø ville have for deres engagement.
Helt anderledes forløber samtalen, når Center for Ungdomsstudier, i undersøgelsens anden del, faciliterer samtaler med fokusgrupper fra skoleklasser. I disse samtaler står det pludselig klart, at de unge i høj grad anvender og lægger mærke til faciliteterne og de muligheder, de tilbyder. Det fremgår også ganske tydeligt, at mange unge anvender faciliteterne på trods- snarere end i kraft- af deres kvaliteter.
Flere påpeger uformelle mødesteder, som tribuner (i træningssituation) og “bag målet”, som attraktive mødesteder. Betyder det så, at vi skal bygge flere tribuner i danske idrætshaller? Eller betyder det, at de unge foretrækker de uformelle mødesteder tæt på aktiviteten frem for de traditionelle cafeterier? Det er også tydeligt, at mange unge prioriterer at komme i god tid før træningen for at mødes med venner i det uhyre vigtige fællesskab, der tager lidt af presset fra at skulle trives i skolen med sine klassekammerater til alle tider.
I Lokale og Anlægsfonden ved vi, at tribunen ikke er den optimale sociale facilitet! Den er snarere de unges eneste mulighed, fordi vi i vores fritidsbyggerier har et ensidigt fokus på selve aktiviteten og internationalt anerkendte mål for afstand mellem baglinjer og farver på målstolper m.v. og ikke har lagt vægt på de sociale opholdsfunktioner.
Derfor er studiet et oplagt afsæt for at se endnu nærmere på de unges (og øvrige brugergruppers-) præferencer og behov i forhold til idrætsanlæggenes sociale kvaliteter.
I undersøgelsen er det en tydelig tendens, at de unge har mange og stærke holdninger til idrætsmiljøer, og at de ikke umiddelbart føler sig inddraget i udviklingen disse miljøer. Det er en vigtig pointe og udfordring for driften i de lokale anlæg og for os, der involveres i udviklingen af fremtidens idrætsanlæg. I Lokale og Anlægsfonden vil vi gerne styrke inddragelsen af unge i udviklingen!
Foto af Thomas Vilhem Tornhøj
