Hvordan fylder vi indhold i vores bymidter og hvilket indhold skal fylde mest? Hvordan skaber vi rum og rammer for det aktive fritidsliv når pladsen er trang og efterspørgslen stor?
Dato 2.10.2020 af Esben Danielsen, Direktør i Lokale og Anlægsfonden
Byerne i Danmark har vokseværk for danskerne søger mod både storbyerne og provinsbyerne. Hvert år øges hovedstaden med 10.000 nye indbyggere og tilsammen har Danmarks 29 største provinsbyer fået 148 pct. flere indbyggere i løbet af de sidste 90 år.
Udfordringerne for de store byer og provinsbyerne er lidt forskellige, for hvor der i storbyen er kamp om fritidstilbudene og kvadratmeterne, har provinsen udfordringen med at livet i bykernen uddør og ofte rykker ud af byen. Det betyder, at der er brug for at vi tænker kreativt og altid husker konteksten, når vi arbejder og udvikler byens rum og rammer, som vi skal være fælles om at bruge.
I Lokale og Anlægsfonden arbejder vi med problemstillinger. Løsningerne er måske at skabe mødesteder for fritidsliv i den tætte by. I storbyen hvor ”skæve arealer” kan gentænkes, og i provinsbyen, hvor tomme butikker og tilhørende udearealer kunne blomstre med fritidsaktiviteter. Derfor har vi udviklet en podcast der undersøger hvordan vi indretter og bruger byens rum og rammer når pladsen er trang, men vi undersøger også hvem der har retten til at bruge byen.
Podcasten hedder Retten til Byen og er et samarbejde mellem os og BARK Rådgivning med input fra Københavns Museer.
Tre forskellige cases
Retten til Byen undersøger hvad de forskellige byrum siger om den tid, de er skabt i, og hvem der egentlig har retten til byen, for gennem tiden er byens mange rum blevet skabt og defineret af kampe og forhandlinger mellem mennesker. I podcasten tager vi udgangspunkt i storbyen København, hvor vi har fokus på tre forskellige typer af byrum: det kommercialiserede byrum, byrummet som frirum samt det rekreative byrum.
DET KOMMERCIALISEREDE BYRUM: TURISTERNE VS. DE LOKALE
Gråbrødretorv er gået fra at være klosterplads til forbrugerparadis for turister, som det ofte sker med historiske byrum. Men hvorfor egentlig det? Hvorfor forsvinder de lokale, når turister kommer? Og er det en utopi at designe byrum, hvor alle følger sig hjemme, som der var ambitionen for Den røde Plads på Nørrebro?
Medvirkende: Vivi Lena Andersen, arkæolog og museumsinspektør på Københavns Museum / Jane Widtfeldt Meged, lektor og forsker i turisme ved Roskilde Universitet og leder af turistføreruddannelsen / Karsten Iversen, arkitekturredaktør på Politiken.
FRIRUMMET: SUBKULTURER VS. DET ETABLEREDE
Dronning Louises Bro er på varme sommerdage pakket med unge mennesker. Men hvorfor er det blevet sådan? Broen, hvis primære formål er at skabe en forbindelse mellem to steder, er blevet brugt og set som meget mere end blot en forbindelse mellem to bydele. En utilsigtet brug giver byen liv og lader den udvikle sig organisk. Det er tilfældet med parken ude foran SEB Bank på Kalvebod brygge, der til stor overraskelse blev et mødested for københavnske skatere.
Medvirkende: Stefanie Høy Brink, museumsinspektør, Københavns Museum / Esben Danielsen, direktør, Lokale og Anlægsfonden / Lene Tranberg, arkitekt og founding partner i Lundgaard og Tranberg Arkitekter.
DET GRØNNE BYRUM: ARBEJDERKLASSEN VS. BORGERSKABET
Frederiksberghave og Søndermarken var oprindelig et stort kongeligt parkanlæg, men blev senere opdelt og hver især et yndet udflugtsmål for forskellige typer af Københavnere. Noget der stadig præger haverne i dag. Hvordan har brugen af grønne og rekreative rum ændret sig gennem tiderne? Og hvad siger det om samfundet i dag, at vi bygger prisbelønnede rekreative konditage på toppen af højhuse, som det for eksempel er tilfældet i Nordhavn?
Medvirkende: Rikke Lagersted-Olsen, museumsinspektør på Frederiksbergmuseerne / Oliver Vanges, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden / Louise Work Havelund, seniorrådgiver i BARK Rådgivning / Kathrin Susanna Gimmel, partner og arkitekt, Jaja Architects.
