Idéen med “Naturrum” er at skabe en række eksempler på støttepunkter i naturen, der sikrer de aktive i naturen muligheder for læ, ly og ophold. Samtidig er det målet, at eksempelbyggerierne bidrager til at formidle viden om naturen og lokalområdet.
Heste- og cykelryttere kommer i samme “stald” sammen med alle andre naturglade besøgende i Naturrum Kirstinelyst på Randbøl Hede. Som noget endnu helt unikt for samlingssteder i naturen, er der etableret folde til heste ved Kirstinelyst. Der bliver også mulighed for at parkere hestetrailere. Dermed sikres optimale betingelser for at opleve landets største bevarede indlandshede fra hesteryg.