Se flere billeder

Billeder fra projektet

Forum Faaborg

Forum Faaborg er blevet udvidet og moderniseret, så centeret i dag byder på helt nye muligheder for både den traditionelle foreningsidræt og for streetkulturens idrætsgrene.

Forum Faaborg er blevet udvidet og moderniseret, så centeret i dag byder på helt nye muligheder for både den traditionelle foreningsidræt og for streetkulturens idrætsgrene.

Danskernes idrætsvaner ændrer sig og hvis idrætshallerne ikke ændrer sig med de nye aktivitetsønsker, så går de en trist skæbne i møde. Et af de steder, hvor der er stor opmærksomhed på de nye udfordringer for idrætshallerne, er Faaborg.

Den selvejende institution Faaborg Fritidscenter har fået støtte til en større om- og udbygning, så den fremover understøtter både udendørs idræts- og fritidsliv, nye idrætstendenser og brugernes sociale møder før og efter aktivitet.
Projektet arbejder med et mix af facilitetstyper, fra aktivitetsplads, over lethal og overdækninger til reelle indendørs faciliteter. Resultatet er et spændende og robust projekt med mange aktivitetsmuligheder, et anlæg, der kan imødekomme en udvikling i befolkningens idræts- og friluftsvaner flere år frem.
 
Et centrum for friluftslivet på Sydfyn
Forum Faaborg er et vigtigt samlingspunkt for de mange aktive i naturen omkring Svanninge Bakker og på vandet i Faaborg Fjord, der har brug for et sted, der kan understøtte deres aktiviteter i det naturskønne område.

Indendørs får Forum Faaborg en ny multisal, en mødelounge, en motorik- og legezone og forbedrede faciliteter til bordtennis, klatring, dans og kampsport. Fitnessområdet bliver får mere plads, så der kan dyrkes crossfit og spinning under bedre forhold. Der kommer også en ny café og hele indendørsområdet udstyres med mindre, uformelle opholdsnicher.

Udendørs etableres der helt nyt aktivitetsareal på den nedlagte parkeringsplads, der ikke længere er nødvendig, når de nye adgangsforhold til Forum Faaborg er anlagt. Den nedlagte parkeringsplads indrettes til et aktivitetslandskab med stærkt fokus på skatere, freerunnere og parkourudøvere, men pladsen bliver også indrettet, så crossfit og dans kan trække udendørs, når vejret er til det.

Pladsen er udstyret med en overdækket multibane til boldsport for at understøtte de mange cyklister i området, hvad enten det er BMX, mountainbike eller landevejsracere, kan de også benytte pladsens udendørs opholdsmøbel, hvor det bliver muligt at få luft i dækkene og smurt kæderne. Opholdsmøblet vil derudover kunne udnyttes som scene for optræden med musik, dans og andre kulturelle aktiviteter. I alt bliver der omdannet et udendørs areal på 1.221 m².

Der er tale om et meget fremsynet projekt med et stærkt greb om at skabe overgange mellem indendørs og udendørs aktiviteter. Projektet bliver et spændende eksempel på, hvordan et moderne idrætscenter skal kunne tilbyde aktivitetsmuligheder for både foreninger og selvorganiserede, der skiftevis ønsker tag over hovedet eller at dyrke idræt under åben himmel.

Projektet koster i alt 26,5 mio. kr. at etablere. Faaborg-Midtfyn Kommune støtter projektet med 11,5 mio. kr. og Lokale og Anlægsfonden har bevilget 6 mio. kr. A.P. Møller Fonden har støttet projektet med 3,9 mio. kr.

Projektet er tegnet af Keinicke & Overgaard Arkitekter.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content