Ved udvikling af nye fritidsfaciliteter kan det være hensigtsmæssigt at anlægge et helhedsplanperspektiv på facilitetsudbygningen. Inden for svømmehalsområdet kan et helhedsplanperspektiv pege på måder at understøtte forskellige brugergrupper på tværs af den samlede anlægsmasse, så alle anlæg ikke skal kunne alt. Et samlet overblik kan åbne op for løsninger med f.eks. at samle foreningssvømning i de anlæg, som er særligt velegnede til foreningsbrug, mens andre anlæg kan være bedre til at understøtte offentligt vandtid. Tilgængeligt udevand (søer, åer, hav) kan med fordel også inddrages i en helhedsplan, da disse områder kan supplere og i visse tilfælde erstatte indevand.

Eksempler på helhedsplaner

Helhedsplanarbejde i Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune har arbejdet med et analysegrundlag og en helhedsplan for kommunens samlede facilitetsudbygning på svømmehalsområdet. Afsættet til arbejdet var dels et behov for renovere og modernisere Arena Aabenraa samt to af kommunens friluftsbade, og dels en meget lav benyttelse af en skolesvømmehal. Analysegrundlaget er udført af arkitektrådgiver Keingart Space Activators, og der er arbejdet med flere scenarier for drift, organisering og modernisering af den samlede mængde af indendørs vand og nye støttepunkter langs kysten og søerne.

Helhedsplanarbejde i Aabenraa Kommune

Analysegrundlag for helhedsplan Aabenraa Kommune

Strategisk kommunale planlægning i Vancouver, Canada

Spændende strategisk arbejde fra Vancouver udført af HCMA Arkitekter. De har udviklet en 25 års vision for vandfaciliteterne på baggrund af et omfattende og bredspektret analysearbejde. Via nedenstående link kan du få indblik i strategiens konklusioner og det bagvedliggende metodiske grundlag.

Vancouver Aquatics Strategy

National strategi for svømmefaciliteter i New Zealand

I 2023 udgav Sport New Zealand en strategi for udvikling af landets svømmefaciliteter. Strategien er tænkt som et stærkt strategisk værktøj når der lokalt skal planlægges og investeres i eksisterende og nye anlæg. Strategien bygger på en analyse af eksisterende anlæg og af nutidige brugerbehov. Resultaterne er meget relevante i en dansk kontekst.

National aquatic facilities strategy NZ

National aquatic facilities strategy New Zealand supporting document

Samarbejdspartnere