Den daglige drift af et svømmebad stiller store krav til både teknisk viden om anlægget samt lovmæssige krav til vandbehandling. Herudover er rollen som vært og aktivitetsudvikler og igangsætter også betydningsfuld for et anlægs succes.

Derfor er det vigtigt, at man som ansat i et svømmeanlæg er klædt ordentlig på til opgaven. Vi har i den forbindelse talt med et par eksperter på området og samlet en række brugbare dokumenter i forhold til værtskab, teknisk viden og håndtering af et svømmeanlæg.

DGI Huset Vejle

Idrættens Analyseinstitut (Idan) foretog i 2021 en undersøgelse af danskernes svømme- og vandkultur på foranledning af VidenHUB’en. Heri kiggede Idan nærmere på ansatte i danske svømmeanlæg og konkluderede, at anlæggene i gennemsnit har 6,4 årsværk fordelt på fuldtidsansatte, deltidsansatte og vikarer. Nogle ansatte varetager flere funktioner, mens der også kan være funktioner, som i nogle svømmeanlæg varetages af personer, der ikke er ansat af anlægget selv (f.eks. livredning).

De fleste anlæg har ansat en teknisk ansvarlig. Svømmeanlæg er komplicerede og rummer meget teknik, og der er en række krav til vandkvaliteten og dokumentation heraf. Arbejdet med at drifte anlægget og leve op til bekendtgørelsen for svømmeanlæg er omfattende og kræver håndtering af betydelige medarbejderressourcer. Derfor er det også en forudsætning, at der findes en driftsleder med det tekniske ansvar, og i langt de fleste anlæg er denne person altså ansat i anlægget.
Derudover har især mindre, mellemstore og store anlæg også ansat en leder og livreddere, mens det er mindre udbredt at have ansat en instruktør eller en program- ansvarlig.

I indendørs anlæg er der en tendens til, at jo større anlægget er, jo flere funktioner bliver dækket af anlæggets egne ansatte. For eksempel er det de færreste små anlæg, som har ansat en instruktør, mens flertallet af de store anlæg har det.

Analysen viser i øvrigt, at de svømmeanlæg, som har en leder og en instruktør ansat, i meget højere grad arrangerer egne aktiviteter end de anlæg, som ikke har en leder og en instruktør på lønningslisten.
Endelig viser analysen, at de fleste selvejende svømmeanlæg har en leder ansat, mens det kun gælder for to ud af tre (59 pct.) af de kommunale anlæg.

Kompetenceudvikling

Danske Svømmebade arbejder målrettet med kompetenceudvikling af ansatte i danske svømmeanlæg. Det gøres i foreningens kursusafdeling, hvor der årligt afvikles interessante kurser om alt fra administration af svømmebade til sikkerhed og konflikthåndtering.

Derudover samarbejder Danske Svømmebade, HI og Idrættens Udviklingscenter (IUCE) om en ny uddannelse som svømmebadsvært, der gør det lettere at få papir på sine kompetencer som medarbejder i et svømmebad. Læs mere om uddannelsen til Svømmebadsvært her.

Sidst men ikke mindst står Danske Svømmebade bag uddannelsen som Erhvervslivredder sammen med HI, FOA, Rådet for Større Badesikkerhed og SvømDanmark. Erhvervslivredderprøven er et frivilligt samarbejde mellem de fem organisationer, der kan se en fordel i at være fælles om at fremme sikkerheden i danske svømmeanlæg. Læs mere om erhvervslivredderprøven her.

Artikler

Samarbejdspartnere