Kulturforeningen Aarhus Volume, som er non-profit, står bag det nye bæredygtige venue, Volume Village. Volume Village ønsker at sætte fokus på de urbane musikgenrer som hiphop, R&B, reggae og techno og være et sted for byens store værkslag af arrangører og musikere. Det nye kulturelle mødested vil favne på tværs af de mange kunstfaglige genrer, så udover musikken vil der også være ferniseringer, skate og loppemarkeder, at opleve på godsbanearealet.
Musikalske ildsjæle står bag
Kulturforeningen Aarhus Volume har siden sin oprettelse i 2016, være en drivende kraft for det musikalske vækstlag med fokus på de urbane genrer. Aarhus Volume er en forening drevet af unge frivillige ildsjæle fra den urbane musikkultur.
Moderne og urbant mødested
En essentiel del af projektet er, at bygningen med sine 225 kvadratmeter bliver et fleksibelt og multifunktionelt element, der kan formes og tages i brug på mange forskellige måder. Scenen kan flyttes rundt i huset og porten til huset vil kunne åbnes, så bygningen kan anvendes til udendørs arrangementer såvel som indendørs.
Ambitionen er at Volume Village skal kunne involvere op imod 500 frivillige årligt fra koncertafvikling, barkoordinering til containeristandsættelse og i at holde udendørsarealerne. Faciliteten kommer til at have en kapacitet på 349 besøgende inde og op imod 1500 besøgende ude.
Bæredygtighed er også omdrejningspunktet for Volume Village hvor der skal bruges en masse genbrugsmaterialer i selve byggeriet. Projektet har fra start indtænkt et vand-genanvendelsessystem, der opsamler vand fra kommunens regnvandsbassin og bruger det til vask og toiletskyl.
Volume Village er et stærkt eksempel på, hvordan man kan etablere et dynamisk og moderne mødested i det urbane byrum. Projektet er også spændende fordi det opføres i moduler der nemt kan skilles ad og opføres et nyt sted, denne fleksibilitet er med til at skabe en facilitet med mange facetter og med et scenerum, som kan bruges som man lyster.