70 nye projekter – flest i Randers – se, hvordan LOA-året gik!
Efter fintælling og ”VAR” på vores tal fra året, der gik, kan vi nu vise alle mulige godter i talform. I ni hurtige punkter.
F.eks. så er Randers glade for at gøre noget for fritidslivet!
Og naturen har fået mere end kulturen – dog ikke målt i kroner-øre.
91 millioner kroner i alt blev det til. Se mere her:
- 1. 70 nye projekter på vej
LOA har støttet 70 projekter i 2025, heraf 57 projekter igennem vores pulje og 13 større eksempelprojekter. Det er tilfældigvis præcis det samme som sidste år.Projekterne har modtaget knap 91 millioner kroner i støtte alt i alt fra LOA i 2025.
Og hvis man zoomer ind, så er der uddelt imellem 75.000 og 15 millioner kroner til de enkelte projekter i 2025.
- 2. Flest foreninger står bag
I 51 af 70 projekter er det en forening, der står bag. I de resterende er det kommuner eller organisationer.
- 3. Flest nye projekter til friluftslivet!
Flest friluftsprojekter har fået støtte af LOA i 2025 – over halvdelen faktisk. Det er en tendens, som vi også har set tidligere.Også kulturområdet har været tydeligt i 2025. Mere end hver fjerde er et kulturprojekt – og faktisk har kulturen fået fleste støttekroner samlet set.
De resterende projekter kommer idrætten til gode.
Det – friluftsliv, kultur og idræt – er de tre områder, som vi støtter.
- 4. Friluftslivet er også nr. 1 i puljen
Hvert år uddeler LOA 16 millioner kroner til mindre projekter igennem vores pulje. Også her slår friluftstendensen igennem. Flest puljeprojekter søger støtte til faciliteter, der bidrager til et aktivt udeliv.19 ud af de 57 puljeprojekter er faciliteter, der kommer friluftslivet til gode – og som derfor har fået støtte. Det er dermed det mest populære støtteområde ud af i alt otte støtteområder.
- 5. Den røde snor blev klippet…
63 LOA-støttede projekter er blevet indviet i 2025.
- 6. Stort fokus på ”bæredygtighed” og ”plads til alle”
Bæredygtighed – særligt i form af transformation – har fyldt meget i fondsuddelingerne i 2025 og været det dominerende strategiske pejlemærke i cirka halvdelen af de støttede eksempelprojekter.Hvert af de større eksempelprojekter skal sætte retning efter mindst et og gerne to ud af vores seks pejlemærker.
Næstflest projekter – nemlig fem – har fået støtte, fordi de pejler særligt efter at skabe “plads til alle”.
- 7. Randers fik støtte til flest nye projekter
I Randers Kommune har fire projekter fået støtte af LOA i 2025, hvilket placerer dem som nummer ét på listen over kommuner med LOA-støttede projekter.Derefter kommer Frederikshavn, Jammerbugt, Kolding, Odder og Thisted – i hver af de kommuner har tre projekter sidste år fået støtte af LOA.
Det er dog ikke kun jyder, der fik gavn af fondens støtte i 2025 – de støttede projekter fordeler sig nemlig i 69 ud af landets 98 kommuner.
- 8. Jylland fører
Også når der ses på den regionale fordeling af støttede projekter topper Jylland:
Hovedstaden 14 procent
Sjælland 11 procent
Midtjylland 31 procent
Nordjylland 16 procent
Syddanmark 25 procent
Derudover har LOA støttet et projekt på Færøerne og et på Grønland.
- 9. LOA deler meget gerne viden
111 gange har LOA delt ud af viden i 2025 i form af oplæg i kommuner, på borgermøder, i fag-netværk, på andre organisationers årsmøder, ved workshops og webinarer og til deltagelse i paneldebatter på nationale og internationale større møder og konferencer.
Vi gør gerne det hele igen i 2026.
