Lokale og Anlægsfonden og Idrættens Analyseinstitut samarbejder om at styrke fritidslivet i Grønland – vi vil nytænke idrætsfaciliteterne og se nærmere på, hvordan man kan optimere driften og organiseringen af faciliteterne ud fra viden om grønlændernes idrætsvaner. Se de vigtigste pointer her. Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland
- Hverdagsliv og daglig aktivitet
Hverdagsaktiviteten er afgørende, hvis flere grønlændere skal være aktive i fritidslivet. Det er vigtigt ikke kun at fokusere på konkurrence- og eliteudøvere og stille for store krav til at være med i fritidslivet. Tærskel skal være lav, og det bør rammerne understøtte med plads til bløde bevægelsesformer, nye aktivitetstyper og mulighed for at blive en del af et trygt fællesskab. - Helårlig idrætsaktivitet
Klimaet i Grønland udfordrer fritidslivet i de kolde og mørke vintermåneder og lægger pres på faciliteterne. Der er brug for en mere fleksibel organisering og for at tænke uderummet ind, så løsningen ikke kun er idrætshallen. Hallen kan være bindeled til bynær natur og mødested for de borgere, som gerne vil være aktive i naturen og i gaderne – mange er vilde med aktiviteter i det fri. - Nye brugere
Det er nemt at hive fat i de brugere, som allerede er i faciliteten og lave mere for dem. Men det er afgørende også at få den del af lokalbefolkningen med, som ikke dyrker aktivitet i dag. Spørg, hvad de drømmer om i deres fritidsliv for på den måde at skabe nye aktivitetstilbud og rammer for dem. Søg inspiration internationalt hos andre lande, som har haft succes med at vende en udvikling. - Tænk klogt og ikke for stort
Det er vigtigt at overveje, hvordan midlerne prioriteres. Store stadions og prestigeprojekter er ikke løsningen – det er dyrt at bygge i Grønland, og Lokale og Anlægsfonden har gode erfaringer med at realisere projekter for få midler indenfor en realistisk budgetramme, som med de rigtige greb får stor betydning. Fx ved at modernisere udtjente eller allerede eksisterende bygninger. En god facilitet dur til mange aktiviteter – det handler om at dele for at få det stærkeste mødested. - Sænk barrieren for deltagelse
I stedet for at fokusere på en bestemt aktivitet kan man med fordel skaber rammer til leg, kropslig dannelse, basale bevægelser, sociale relationer og positive oplevelser. Der er potentiale i at arbejde med de inaktive i spændet mellem hverdagsaktiviteten, rekreativ aktivitet og sport – fra gåture og hjemmeaktiviteter, hvor man ikke nødvendigvis behøver at være omklædt, til dans og cykling. - Udeliv og byrum
Det er vigtigt at se muligheder i forskellige aktivitetsarenaer for at understøtte befolkningens interesse. Mange grønlændere dyrker idræt på gaden, i byer og bygder og vil gerne bruge naturen. By- og uderummet skal tages i brug – det nytter ikke at vente til, at flere faciliteter bliver bygget. - Inviterende og omfavnende faciliteter
Små moderniseringsgreb kan skabe større synlighed om, hvad der foregår indenfor dørene – på den måde bliver faciliteten mere inviterende i sit udtryk. Glasfacader og tættere forbindelse mellem rummene indenfor kan skabe bedre relation mellem rummene og brugerne. Zoner til sociale aktiviteter, ophold og værtskabsrollen er afgørende for, om en bruger føler sig velkommen. - Fleksibel organisering og drift
Det er vigtigt ikke at lægge sig fast på fordelingen af haltider og blot kopiere seneste års plan. Man kan med fordel arbejde med en mere fleksibel tilgang i fordelingen af haltider – især i primetime. Måske kan man slå nogle af idrætsaktiviteterne sammen, som sagtens kan være i hallen samtidig. Måske skal man tilpasse sig årstiden, så man arbejder med en plan for vinter- og sommerbrug.
Tunngaviusinnaasut 8-t: Imatut iliorlutit Kalaallit Nunaanni sunngiffimmi atorneqartussanik pitsaasunik sanasinnaavutit
Lokale og Anlægsfonden aammalu Idrættens Analyseinstitut suleqatigiillutik Kalaallit Nunaanni sunngiffimmi sammisinnaasat pillugit nukittorsaaniarput – tassanilu timersorfiusinnaasunik nutaanik eqqarsarluta pilersitsiniarniarpugut aammalu nalilersuiffigalugu qanoq iliorluni ingerlatsiviusinnaasut pioreersut atorluarnerulersinneqarsinnaasut aallaavigalugu kalaallit timersornermik aallutseriaasiat. Uanilu tunngavilersuutit 8-t takukkit.
- Ulluinnarni inuuneq ingerlataqartarnerlu
Ulluinnarni inuuneq aaliangiisuuvoq, kalaallit amerlanerit sunngiffimminni ingerlataqarlutik aalarinerulissappata. Pingaartuuvoq unamminerit aammalu qaffasissumik allaaveqartumik sammisaqarnerit kisimik siunnerfigineqannginnissaat taamallu sunngiffimmi sammisaqar-nissamut sakkortuumik imminut piumaffiginnginnissaq. Tunngaviginiagarmi appasissumii-tinneqassaaq tassani inissaqartillugit periusissat sakkortuujunngitsut, ingerlassinnaasat nutaat toqqissilluni ataatsimoornissamik periarfissiisut.
- Ulluinnarni inuuneq ingerlataqartarnerlu
- Ukiuoq naallugu timimik atuineq
Kalaallit Nunaanni silaannaq nillertillugu ukiukkullu taarsisartillugu taakku sunngiffimmi sammisaqarsinnaanermut unamminartoqartitsisarput taamallu isersimalluni aallutaqarsinnaanerput pisariaqalersarluni. Taamaattumik aaqqissuussisinnaaneq eqaannerusariaqarpoq aammalu silami ingerlanneqartartunik ilaatigut kissalaartumut eqqussinissaq, tamatigut timersortaqarfissuusariaqanngitsumut. Timersortarfiit illoqarfiup qanittuani pinngortitamut ataqatigiissaarutaasinnaapput innuttaasunut pinngortitami aqqusinernilu timiminnik atuerusuttunut naapiffiusinnaasut – ilami amerlaqisut pinngortitamiinneq nuannarisuummassuk.
- Ukiuoq naallugu timimik atuineq
- Atuisussat nutaat
Ajornanngitsuuvoq atuisut periarfissiissutaareersunutt tiguarnniarniarnissaat. Kisianni pingaartuuvoq sumiiffigisani ”inuinnaat” ilanngutinniarnissaat. Tassa inuit ulluinnarminni timiminnik atuisuungitsut. Aperikkit suut suunngiffimminni kajumerisarneraat taamallu taakkununnga naleqqussinnaasunik peeriarfissanik nutaanik pilersitsivigalugit. Nunarsuarmi nunani allani ineriartornernik nutaanik allannguutaasunik iluatsitsisumik pisartunik aallartitsisimasut isumassarsiorfigikkit - Isumatuumik eqqarsarit illuinnaasiortuunngitsumik ingasaassinerunngitsumillu
Pingaartuuvoq eqqarsaatigissallugu, periarfissarisat qanoq pingaarnersiorneqarnissaat. Silamimi timersortarfissuit allatullu takoqqusaarutitut taaneqarsinnaasut inaarinnissutaa-navianngillat – Kalaallit Nunaannimi sanaartorneq akisuujuvoq Bygge Anlægsfonden-imilu misilittagaqarfigilluarparput piviusorsiorpalaartunik aningaasartuutilinnik timitaliisarneq, iluamik pigaanni siammasissumik pingaaruteqalersinnaasunik. Assersuutigalugu taamatut iliorsinnaavugut suut pioreersut nutaanngilinikuugaluit nutarterisigut. Iluamillu atugassi-atut sananeqartut siammasissorujussuarmik iluseqartunut atorsinnaapput – tassanilu pingaarnerpaajusoq tassaavoq pitsaasumik atoruminartumillu naapiffissaliuussineq. - Tunuarsimaarunnaarluni peqataajumalerneq
Aaliangersimasumik sammisaqarniarneq piunnaarlugu iluaqutaasumik pinnguarnertut, timimik atuinertut, pingaaruteqartumi aalanikkut periarfissat ingeerlanneqarsinnaasullu, allanik peqateqarfiusinnaasut nuannersumillu misigisaqarfiusinnaasut sinaakkutiliuunne-qarsinnaapput. Siunertaqarluarluni periarfissaqqissuuvoq kikkut nalinginnaasumik timiminnik aalatitsinermik ingerlatsisuunngitsut ulluinnaanni, qasuernartumik sammisaqartillugillu timiminnik atuitilernissaatsoorlu, pisuttuartillugit angerlarsimaf-finniluunniit ingerlataqartilissallugit, allanik atisinissamillunniit pisariaqartitsiviunngitsunik.
- Atuisussat nutaat
- Silami inuuneq illoqarfimmilu inissaqarneq
Innuttaasut soqutigisaat ikorfartorlugillu tunuliaqutsersinnaajumallugit pingaartuuvoq sammisaqarfiusinnaasunik assigiinngitsunik periarfissaasinnaasunik takunninniarnissaq. Kalaalerpassuit aqqusernit atorlugit timersortarput aammali illoqarfinni nunaqarfinnilu inuusut avatangiisit atorumasarpaat. Illoqarfiillumi nunaqarfiillu avatangiiserisaat atorluar-neqassapput – utaqqiinnarneqarsinnaanngilarmi sanaartortoqarnissaa.
- Silami inuuneq illoqarfimmilu inissaqarneq
- Atorsinnaasat kajungernartut atugassaqqissuusullu
Annertunngikkaluartumik nutaaliornerit erseqqinnerulertitsisinnaapput, takussutissiillutik illup iluani suut sammineqarsinnaasut sammineqartullu – taamaattut ersersillugit suut tikilluaqquserpalaarnerusunngortinneqarsinnaapput. Soorlu angisuunik igalaaliinnerit aammalu initaasut imminnut qaninnerusut initut atuisunullu akunnermi qaninneruler- sitsisinnaasut atorlugitt. Immikkoortut ataatsimoorluni ingerlatsiviusinnaasut, eqqissaa-qatigiiffiusinnaasut aammalu qaaqquserpalaartut
atuisunut tikilluaqquneqarnermik misigi-lersitsisarput. - Eqaatsumik aaqqissuussineq ingerlatsinerlu
Pingaartuuvoq soorlu inersuarnik/timersortarfinnik agguaassisarnerit piffissaliisarnerillu ukiup siuliani aaqqiisimanerit maliinnarlugit ingerlattasannginnissaat. Kinguneqarluartumimmi malitseqarsinnaavoq eqaannerusumik suleriaaseqarneq – ingammik nalunaaquttat aggialluarfiunerusartut eqqaarsaatigalugi. Imaassinnaavoq soorlu sammineqartut ilaat katinneqarlutillutik ataatsikkut ingerlanneqarsinnaasunngortinneqarsinnaasut. Imaassinnaavoq aamma ukiup qanoq ilinera naapertuussaaffigineqarnerusinnaasoq, taamallu aasamut ukiumullu immikkut pilersaarusiuussisoqartarluni.
