Vi glæder os til en masse spændende sessioner på Folkemødet 2026. Både egne og andres. Herunder kan du læse om, hvilke sessioner Lokale og Anlægsfonden (LOA) afholder og deltager i.
I år danner LOA partnerskab med Dansk Folkeoplysnings Samråd og Grundvigsk Forum, som vi deler båden Lilla Dan med. Her vil vi ofte være at finde til spændende samtaler og debatter. Se oversigten nedenfor.
Torsdag den 11. juni
Den bevægende kommune: Byg rammerne for fremtidens sundhed
Hvor: J20 – Syddansk Universitet kl. 12.00-12.45
Hvordan gør vi det sunde valg til det lette gennem byer, rammer og fællesskaber?
Jens Øyås Møller, udviklingskonsulent i LOA, deltager.
Læs mere om: Den bevægende kommune: Byg rammerne for fremtidens sundhed
Grønlandsk-Dansk samarbejde; fordele og faldgruber
Hvor: K17 – Nykredit kl. 15.00-15.45
Fælles sigte på fremtidens Grønland: dansk finansiering af grønlandske indsatser for trivsel.
Jakob Færch, udviklingskonsulent i LOA, deltager.
Læs mere om: Grønlandsk-Dansk samarbejde; fordele og faldgruber
Fredag den 12. juni
Hvordan arbejder man med fritidslivet i Arktis?
Hvor: Lilla Dan kl. 10.00-11.00
Hvordan skaber man mødesteder i et land, hvor store afstande, arktisk klima og en stærk lokal kultur stiller helt særlige krav? Dette panel dykker ned i, hvad det kræver at udvikle idræts- og kulturfaciliteter i Grønland – fra samarbejdet med lokale aktører til den arkitektoniske kvalitet, der respekterer både landskab og tradition.
Vi ser på konkrete eksempelprojekter og taler om, hvad der skal til for at bygge kapacitet i civilsamfund, kommuner og rådgiverbranchen – så fritidslivet kan blomstre året rundt.
Panel: Andrea Nielsen (Østifterne), Bonnie Jensen (Universitetet i Nuuk), Jakob Færch og Kir Klysner (Lokale og Anlægsfonden) samt Maria Keinicke (Keingart Space Activators). Moderator: Kir Klysner
Læs mere om: Hvordan arbejder man med fritidslivet i Arktis?
Naturtur til helleristningsfelt med UlykkesPatientForeningen
Hvor: D10 – Grøn Scene kl. 10.30-11.30
Kom med på en spændende naturtur med fokus på fællesskab, tilgængelighed og adgang til naturen.
Jens Øyås Møller, udviklingskonsulent i LOA, deltager.
Læs mere om: Naturtur til helleristningsfelt med UlykkesPatientForeningen
Mød fondene
Hvor: A4 – Folkemødets Fællesscene kl. 11.00-11.45
Vil du vide mere om, hvordan danske fonde arbejder? Nu har du muligheden. Nordea-fonden, Tuborgfondet, Realdania, Ny Carlsbergfondet, TrygFonden, Bikubenfonden, Augustinus Fonden, LEGO Fonden, Egmont Fonden og Lokale og Anlægsfonden er alle samlet og klar til dialog.
Fondene arbejder på forskellige måder og med forskellige formål – og her kan du høre mere om netop det. Stil spørgsmål, vend en projektidé eller få sparring om, hvad der skal til for at realisere dit projekt.
Anna Hassel, Udviklingskonsulent i LOA, deltager.
Læs mere om: Mød fondene
Ulighed i mursten: Når fritidsfaciliteter ikke er for alle
Hvor: Lilla Dan kl. 11.00-12.00
Der bliver fortsat bygget faciliteter, der primært henvender sig til drenge og unge mænd – og det begrænser pigernes og de unge kvinders muligheder for deltagelse, trivsel og udvikling. Det handler ikke om manglende interesse, men om manglende relevante tilbud og rammer.
Vi har inviteret et panel til at dele erfaringer og eksempler på, hvordan vi skaber mødesteder, hvor piger og unge kvinder også føler sig hjemme – og hvad der egentlig skal til, for at et sted opleves som deres.
Læs mere om: Ulighed i mursten: Når fritidsfaciliteter ikke er for alle
Panel: Søren Burchall (Frederiksberg Idrætsforening), Asal Mohtashami (AIMING SPACES & Building Diversity) og Sidsel Hye-Knudsen (Lokale og Anlægsfonden). Moderator: Kir Klysner
Naturoplevelser og friluftsliv i Arktis
Hvor: Lilla Dan kl. 12.00-13.00
Grønland har en af verdens mest storslåede naturer – og netop derfor kræver det en aktiv indsats at gøre den tilgængelig for flere. Kommuner kan spille en nøglerolle ved at arbejde strategisk med faciliteter, formidling og fællesskaber, så naturen åbnes op uden at ændres.
Kom og få indblik i grønlandske cases, hvor kommuner og fonde har arbejdet med at skabe mødesteder i naturen – og hør om, hvad det betyder for fællesskaber, sundhed og fremtidige muligheder i Grønland.
Læs mere om: Naturoplevelser og friluftsliv i Arktis
Panel: Jens Øyås Møller (Lokale og Anlægsfonden), Poul Petersen (Grønlands Idrætsforbund) og Laust Løgstrup (Qeqqeta Kommunia). Moderator: Jakob Færch
Lørdag den 13. juni
En samtale om dansk filantropis værdi i Grønland.
Hvor: F8 – OakDenmark, Augustinus, Nordjyllandsfonden kl. 13.00-13.50
Hvordan kan dansk filantropi bidrage med værdi til, i og med Grønland?
Jakob Færch, udviklingskonsulent i LOA, deltager.
Læs mere om: En samtale om dansk filantropis værdi i Grønland.
Skal du nå at se andre end LOA? Du kan se hele programmet for folkemødet her.