Kulturhusene kan spille en vigtig rolle i at skabe lokal udvikling og sammenhængskraft. Men skal de udfylde den rolle, må arkitekturen spille med. Ny publikation viser hvordan.  

I Danmark findes omkring 400 kulturhuse i både i byen, i forstaden og på landet. Fælles for dem er, at de er ligeværdige og demokratiske mødesteder for mange lokale fællesskaber og forskellige deltagerformer. Men her stopper ligheden også, for hvert kulturhus er særligt formet af det lokalområde og den bygning, det ligger i, de målgrupper, der bruger det og den organisering og økonomi, der får det til at løbe rundt. Der findes derfor ikke en fast opskrift på, hvad et kulturhus er eller rummer – eller hvordan det ser ud. Men kigger man på tværs af forskellighederne, tegner der sig alligevel en tydelig fællesnævner; Kulturhusenes arkitektur spiller en afgørende rolle for, hvordan de bliver brugt, og hvilket liv, der kan udfolde sig i dem.  

Arkitekturen skaber rum for deltagelse 

De fysiske rammer har stor betydning for vores trivsel, oplevelse af at høre til og lyst til at engagere os. Arkitekturen i de danske kulturhuse er derfor ikke blot kulissen for aktiviteter, men en aktiv medskaber af den kultur, der udfolder sig. Føler man sig velkommen? Vækker huset nysgerrighed og inviterer indenfor? Er der plads til både fællesskab, ro, aktiviteter og forskellige måder at være med på? For bygningen, rummet og indretningen har betydning for, hvordan et kulturhus bliver brugt.  

Denne erkendelse har fået mange kulturhuse og kommuner til at efterspørge viden og inspiration til, hvordan man kan arbejde aktivt med kulturhusenes arkitektur, indretning og kobling til byen for at understøtte lysten hos brugerne til at mødes, deltage og selv sætte deres præg. Derfor er Kulturhusene i Danmark, Realdania  og Lokale og Anlægsfonden gået sammen om udgivelsen af publikationen ’Kulturhuse – Caseanalyse af arkitekturens betydning for deltagelse, fællesskab og brug’, der samler erfaringer, viden, idéer og eksempler, som forhåbentlig kan inspirere alle, der arbejder med at drive eller udvikle kulturhuse til at se nye muligheder. Skal kulturhusene i Danmark være for alle, er det afgørende at arkitekturen understøtter kulturhusenes formål og daglige virke, og at både det ydre og indre bidrager til, at alle føler sig velkomne — fra unge til ældre, familier, dem der lever med eller uden et handicap. 

“Det er jo fedt, at vi har en arkitektur, som understøtter noget af det vigtigste for os: at have en lav ‘indstigning’ på aktiviteter.  At alle kan komme ind i huset. Og en del af det er, at der er nogen, der siger hej, når man kommer for første gang.

“For nogen er det måske den eneste gang den dag. Så det der med at være velkommen, det er supervigtigt for os.”  Medarbejder, Trekanten

Kulturhuset i byen – tre pointer, der styrker koblingen til lokalområdet    

Mange kulturhuse er etablerede i funktionstømte bygninger, der oprindelig er bygget til andre formål f.eks. skoler, lagerbygninger, industri mm. Det kan både være en gave, hvis bygningen ligger centralt eller er født med unikke rummeligheder og historie, men det kan også give benspænd, hvis bygningen ligger skjult og har kvadratmeter og en ruminddeling ikke matcher brugernes behov og ønsker til aktiviteter. I udviklingen af et kulturhus er man derfor nødsaget til at forholde sig til sin placering, kontekst og målgrupper og overveje, hvordan man kan bygge videre på det eksisterende eller hvilke mindre nye greb, der kan give størst effekt.

Publikationen formuler tre fysiske nedslag, der er vigtige, at have for øje, når man vil styrke kulturhusets kobling til byen.

1.SYNLIGHED, PLACERING OG FORBINDELSER TIL BYEN

Kulturhusenes placering, synlighed og adgangsforhold har stor betydning for, om folk kender og bruger dem. Det handler både om, hvordan bygningen orienterer sig mod byen, og hvor let det er at komme dertil via offentlig transport, stier, veje og parkering. Jo mere synlige og forbundne husene er med det lokale byliv, desto lettere er de at opdage og opsøge.

Selv centralt placerede kulturhuse kan være udfordrede, hvis de vender ‘ryggen mod byen’, og hovedindgangen er gemt væk. Det gør huset sværere at finde, særligt for nye brugere, og kan give indtryk af et lukket fællesskab. Her kan tydeligere indgange, bedre stiforbindelser og en mere åben facade være med til at styrke husets synlighed og tilgængelighed. Det er derfor vigtigt at have blik for, hvordan bygningen møder og forbinder sig til omgivelserne. 

Men synlighed og åbenhed er ikke altid målet i sig selv. For nogle kulturhuse kan en mere skærmet placering være en kvalitet, der skaber tryghed og en følelse af at være i en oase midt i byen. Det gælder særligt huse med specialiserede målgrupper som unge. Det afgørende er derfor, at placering, adgangsforhold og bygningens orientering understøtter husets formål og målgrupper.

2. EN TYDELIG IDENTITET OG PROFIL

En tydelig identitet og profil styrker kulturhusets position som lokalt kulturtilbud og samarbejdspartner for kommunen og andre aktører. Her spiller de fysiske rammer en vigtig rolle. Arkitekturen skal ikke kun vise, hvad der foregår i huset, men også fortælle, hvem det er for, og hvilken rolle det spiller i lokalsamfundet.

Mange kulturhuse holder til i bygninger med en anden fortid. Her kan bygningens historie, arkitektur og særlige karaktertræk bruges aktivt til at skabe identitet og lokal forankring. Særligt tidligere industribygningers rå udtryk kan give kant og understøtte kreative miljøer, mens bevarelsen af stedets historie kan skabe ejerskab og stolthed hos lokalbefolkningen. Også kvaliteter i nærmiljøet kan være med til at give huset en særlig identitet.

Men historien kan også stå i vejen, hvis bygningens tidligere funktion overskygger det liv, der udfolder sig i dag. Her kan bevidste greb i facade, skiltning og indretning være med til at synliggøre husets nye funktion, uden at det mister sin særlige karakter. Det afgørende er at skabe sammenhæng mellem arkitektur, indretning, aktiviteter og kommunikation, så husets identitet både er genkendelig, relevant og let at aflæse.

3. OVERGANGE DER BINDER UDE OG INDE SAMMEN

Åbne stueetager og aktive uderum kan gøre kulturhusets aktiviteter synlige og skabe en mere glidende overgang mellem byens liv og det, der foregår indenfor. Men mange kulturhuse er udfordrede af, at det kan være svært at se, hvad huset rummer. Derfor er det vigtigt at tænke i øjenhøjde og være opmærksom på, hvad man møder som forbipasserende, og hvordan arkitekturen kan vække nysgerrighed og invitere indenfor.

Her kan glaspartier, porte, døre og terrasser åbne huset mod omgivelserne og samtidig give mulighed for at trække aktiviteter udenfor. Pavilloner og midlertidige konstruktioner kan skabe plads til alt fra udendørs værksteder til koncerter og festivaler. De kan også bruges til at afprøve nye aktiviteter og invitere nye målgrupper ind. 

Men de mange fysiske greb kan også skabe visuel støj og et rodet udtryk. Derfor er det vigtigt, at uderummene og overgangen mellem ude og inde tænkes sammen med husets identitet og profil, så de understøtter den samlede fortælling og gør det lettere at tage del i livet i huset. 

“Det ydre afspejler ikke det indre.Det er rigtig svært, og det er detsamme, når vi kommer ind pågangene. Der kan man heller ikke se,hvad der sker.” Medarbejder, Telefonfabrikken 

’Kulturhuse – Caseanalyse af arkitekturens betydning for deltagelse, fællesskab og brug’ er et første resultat af et centralt partnerskab mellem Kulturhusene i Danmark, Realdania og Lokale og Anlægsfonden i regi af Kulturhuse for alle-indsatsen.

Læs mere om indsatsen her og find publikationen her