Optimer din returskylning
Returskylning, hvor svømmebadets filtre renses for partikler og andre urenheder, er en dyr udgiftspost, hvor mange ressourcer går tabt undervejs.
Der findes i dag ingen lovgivningsmæssige krav til hverken skylletid eller hastighed på returskylningen, så længe svømmebadene kan opretholde en vandkvalitet inden for grænseværdierne. Jævnfør branchestandarden DS 477 for danske svømmebade dimensioneres der dog med en returskylning af mindst 5 minutters varighed pr. filter.
På vegne af brancheforeningen Danske Svømmebade har Teknologisk Institut undersøgt, om returskylningen kan gøres mere effektiv med henblik på at spare ressourcer. Rapporten kan læses i sin fulde udgave af medlemmer af Danske Svømmebades på foreningens medlemsportal.
Lægger op til reducering af skylletid
Undersøgelsen bygger på forsøg med forskellige skylleindstillinger for glas- og sandfiltre. Mest markant fandt undersøgelsen frem til, at returskylletiden i flere tilfælde kan reduceres helt ned til 3 minutter. En opdagelse, der kan spare selv mindre svømmehaller for mere end 40.000 kroner om året, hvis de hidtil har fulgt DS 477.
Konkret viste undersøgelserne, at langt størstedelen af partiklerne i filtrene fjernes inden for de første 100–120 sekunder, og at mellem 90–95 % af partiklerne er fjernet inden for tre minutter. Efter blot 3 minutter er effekten af returskylningen minimal, og det giver derfor ikke mening at fortsætte returskylningen herefter, lyder det i konklusionen. Resultaterne var de samme på tværs af forskellige filtertyper.
Forudgående undersøgelser viste derudover, at 40 m/h er den mest effektive returskyllehastighed. En lavere returskyllehastighed viste ikke at være tilstrækkelig til at rense filtrene, mens en højere hastighed gav samme effekt med et større energiforbrug.
Derudover blev der lavet forsøg både med og uden luftskylning forud for returskylningen. Her viste undersøgelserne, at effekten af returskylningen er største i starten på filtre, der havde været udsat for returskylning, men at forskellene hurtigt blev udjævnet uden nogen nævneværdig effekt på den lange bane.
Resultaterne blev understøttet af COD- og turbiditetsmålinger foretaget i intervaller med cirka 20 sekunders mellemrum, mens boreprøver af filtret blev udtaget forud for undersøgelsen og igen efter endt returskylning.
Yderligere lægges der op til i rapporten, at svømmebadene laver sine egne tests med returskylning, da det ikke kan udelukkes at resultaterne i rapporten ville se anderledes ud i andre omgivelser på en anden type anlæg.
Ønsker man som svømmebad selv at eksperimentere med sin skylletid, anbefaler Teknologisk Institut, at man – foruden flowmålinger – benytter sig af boreprøver samt løbende turbiditetsmålinger.
Store økonomiske og ressourcebesparelser at hente
Danske Svømmebade har regnet på det og er nået frem til en årlig besparelse på cirka 43.500 kroner for et standard 25-meters bassin med tre stk. Ø2.000-filtre, der returskylles én gang om ugen, og som reducerer skylletiden fra 5 til 3 minutter.
Besparelsen dækker alene udgifter til debiterede vandmængder, men der kan opnås en langt større besparelse, hvis bassinvand benyttes i stedet for skyllevand. I så fald er der yderligere besparelser at hente i form af færre ressourcer til energi og opvarmning af ny bassinvand samt reduceret brug af klor og andre kemikalier.
For et 50-meters bassin udstyret med otte stk. Ø2.200-filtre vil den årlige besparelse være på cirka 150.000 kroner, mens der kan spares mere end en halv million kroner om året, hvis samme bassin i dag har en returskylletid på 10 minutter.
Besparelser og vandpriser tager udgangspunkt i DANVAs gennemsnitlige vandpris (pr. marts 2026) på 75 kr./m³ inkl. moms.
Tak til/kreditering
Undersøgelsen er foretaget af Teknologisk Institut for Danske Svømmebade. Undersøgelsen er her opsummeret af Danske Svømmebade, der også har sendt graferne og overordnet billede.
