Eksempelprojekter
Her kan du finde eksempler på vandfaciliteter fra ind- og udland med forskellige bud på bassinprogrammer, bæredygtighed, tilgængelighed, arkitektur, vandbehandlingssystemer mv. Hensigten med at samle og fremvise konkrete eksempler på svømmefaciliteter er ikke, at de viste løsninger kan og skal kopieres 1:1, men i stedet kan de danne inspiration til egen praksis – og måske endda til et konkret projekt. Flere steder er faciliteterne fysiske adresser angivet – ganske enkelt fordi det er vores klare anbefaling, at man selv skal ud og se og opleve projekterne på egen krop og møde menneskerne derude.
God tur!
Eksempelprojekter
I videoen kan du høre Camilla Jørgensen, direktør i Lystrup Svømning fortælle om, hvordan en om- og tilbygning i deres anlæg har skabt nye muligheder for holdaktiviteter og foreningsliv.
Ringkøbing Svømmehal – et transformeret 25-meter bassin
Før ombygningen rummede Ringkøbing Svømmehal et traditionelt 25-meter bassin, som brugerne kunne svømme frem og tilbage i, samt et mindre legebassin til de mindste badegæster.
Efter ombygningen er de to almindelige bassiner blevet til fleksible vandaktivitetsområder med forskellige dybder og kvaliteter. Der er blevet plads til mere varmt vand, vandleg, saunaer og forbindelse til fjorden.
Svømmehal i DGI Huset i Vejle – transformation og tilbygning
Projektet i DGI Huset i Vejle rummer blandet andet et nybygget fleksibelt 50-meter bassin med forskellige digitale lag, et transformeret 25-meter bassin der nu udelukkende har varmt vand og meget mere leg, hverdags-wellness faciliteter samt faciliteter til træning på kanten. Faciliteten er kendetegnet ved en høj udnyttelsesgrad og et stærkt aktivitetssamarbejde mellem anlæggets personale og det lokale foreningsliv.
Wærket i Thyborøn – fra idrætshal til svømmehal
Transformation af en 10 år gammel idrætshal til et vandkulturhus med 10X17-meter bassin på 27 grader, børne- og undervisningsbassin på 30 grader, vandrutsjebane, varmtvandsbassin på 33 grader, fælles sauna og dampbad. Det kompakte anlæg har dermed mange funktioner.
Momentet i Lystrup – tilbygning med fuld fart på det varme vand og sociale zoner
Faciliteten drives af foreningen Lystrup Svømning, der er en af Danmarks største svømmeklubber med 115 ugentlige hold og mere end 4.500 medlemmer. De har gennemført en tilbygning til deres eksisterende 25-meter bassin, der rummer varmt vand til aktivitet og afslapning, saunaer, træningsmuligheder på kanten, sanseområde til vandtilvænning for både børn og voksen, nye sociale zoner på land og med integreret kunst som stemningsskabende elementer i hele anlægget.
Friluftsbad på Idrætsskolerne i Vejle omdannet til svømmesø med biologisk rensning
Et 25-meter friluftsbad omdannet til en svømmesø med biologisk rensning, sauna og opholdsdæk, der inviterer til helårsbadning.
Den blå plads i Vejen Idrætscenter tilfører vinterbadning, varmt vand og wellness til centeret
Centerets svømmehal fik i 2016 nye bade- og wellnessfaciliteter, der er etableret som både indendørs og udendørs rum. Indendørs er der et helsebad på 282 m² med varmtvandsbassin, saltvandsbassin og et træningsareal til bløde bevægelsesformer som fx yoga. Helsebadet har også fået en mindre japansk gårdhave, og et nyt “relax-område” på 121 m² er etableret med spa og værestedsfaciliteter. Udendørs er der anlagt et udeområde kaldet “Den blå plads” på 300 m², der indeholder et stort udendørs motions- og styrketræningsområde, udebrusere, sauna, varmtvandsbassin samt bassin med en vandtemperatur, der skifter med årstiderne og derfor også kan bruges til vinterbadning.
Malik – Svømmehallen i Nuuk
Svømmehallen er bygget i 2003 og var på mange måder forud for sin tid. Hallen rummer et omfattende vandareal, der giver plads til både banesvømning, udspring, sociale zoner og både varmt og koldere vand.
VandHalla – Danmarks mest tilgængelige vandfacilitet
Egmont Højskolens vandfacilitet, der også er lokalområdets svømmehal, er et godt eksempel på en facilitet med fuld tilgængelighed for alle borgere – uanset forudsætninger. Faciliteten rummer et 25-meter bassin, hvor du enten kan hoppe i vandet fra kanten via en såkaldt grav, hvis du er kørestolsbruger, eller ubesværet køre ned i vandet i badestol via en bred velintegreret rampe. Her er Danmarks eneste vandrutsjebane, der er tilgængelig for personer med handicap. Ved rutsjebanens start og landing har du mulighed for at benytte en lift.
Universel omklædning – ligeværdige muligheder i Canada
I Canada har man siden 90´erne set en markant udvikling i andelen af universel omklædning i svømmefaciliteter.
Her kan du en samling af eksempler fra det canadiske arkitektfirma HCMA i Vancouver, der har arbejdet intenst med temaet.