Personale

Den daglige drift af et svømmebad stiller store krav til personalets tekniske viden om anlægget samt de lovmæssige krav til vandbehandling. Herudover er rollen som vært, aktivitetsudvikler og igangsætter af aktiviteter også betydningsfuld for et anlægs succes og anvendelse.
Derfor er det vigtigt, at man som ansat i et svømmeanlæg er klædt ordentlig på til opgaven; At man både har de nødvendige kompetencer og viden og er bevidst om sin rolle.
Vi har i den forbindelse talt med et par eksperter på området og samlet en række brugbare dokumenter i forhold til værtskab, teknisk viden og håndtering af et svømmeanlæg.

Jette Sørensen, svømmehalslederen i DGI Huset i Vejle fortæller om værtskab og håndtering af svømmeanlæg.

Idrættens Analyseinstitut (Idan) foretog i 2021 en undersøgelse af danskernes svømme- og vandkultur på foranledning af VidenHUB’en. Heri kiggede Idan nærmere på ansatte i danske svømmeanlæg og konkluderede, at anlæggene i gennemsnit har 6,4 årsværk fordelt på fuldtidsansatte, deltidsansatte og vikarer. Nogle ansatte varetager flere funktioner, mens der også kan være funktioner, som i nogle svømmeanlæg varetages af personer, der ikke er ansat i anlægget selv (f.eks. livreddere).
De fleste anlæg har ansat en teknisk ansvarlig medarbejder. Svømmeanlæg er komplicerede og rummer meget teknik, og derudover er der en række krav til vandkvalitet og dokumentation heraf. Arbejdet med at drifte anlægget og leve op til bekendtgørelsen for svømmeanlæg er omfattende og kræver håndtering af betydelige medarbejderressourcer. Derfor er det også en forudsætning, at der findes en driftsleder med det tekniske ansvar, og i langt de fleste anlæg er denne person ansat i anlægget.
Derudover har især mindre, mellemstore og store anlæg også ansat en leder og livreddere, mens det er mindre udbredt at have ansat en instruktør eller en programansvarlig.
I indendørs anlæg er der en tendens til, at jo større anlægget er, jo flere funktioner bliver dækket af anlæggets egne ansatte. For eksempel er det de færreste små anlæg, som har ansat en instruktør, mens flertallet af de store anlæg har det.
Analysen viser i øvrigt, at de svømmeanlæg, som har en leder og en instruktør ansat, i meget højere grad arrangerer egne aktiviteter end de anlæg, som ikke har en leder og en instruktør på lønningslisten.
Endelig viser analysen, at de fleste selvejende svømmeanlæg har en leder ansat, mens det kun gælder for to ud af tre (59 pct.) af de kommunale anlæg

Kompetenceudvikling

Danske Svømmebade arbejder målrettet med kompetenceudvikling af ansatte i danske svømmeanlæg. Det gøres i foreningens kursusafdeling, hvor der årligt afvikles relevante kurser om alt fra administration af svømmebade til sikkerhed og konflikthåndtering.
Derudover samarbejder Danske Svømmebade, Halinspektørforeningen (HI) og Idrættens Udviklingscenter (IUCE) om en ny uddannelse som svømmebadsvært, der gør det lettere at få papir på sine kompetencer som medarbejder i et svømmebad. Læs mere om uddannelsen til Svømmebadsvært her.

Sidst men ikke mindst står Danske Svømmebade bag uddannelsen som Erhvervslivredder sammen med HI, FOA, Rådet for Større Badesikkerhed og SvømDanmark. Erhvervslivredderprøven er et frivilligt samarbejde mellem de fem organisationer, der kan se en fordel i at være fælles om at fremme sikkerheden i danske svømmeanlæg.
Læs mere om erhvervslivredderprøven her.