Baselinerapport om mødestedsprojektet 
‘Haven’ – et kommende mødested i Folehavekvarteret Valby.

Denne rapport præsenterer baseline for det 5-årige forskningsprojekt ‘Mødesteder som løftestang
for social mobilisering i udsatte boligområder’, der gennem dybdegående undersøgelser af fire.
projekter om etablering af fysiske mødesteder, undersøger offentlige mødesteders potentiale for at
styrke social sammenhængskraft i udsatte boligområder, eller boligområder, der er i risiko for at blive det.

De fire mødesteder, der undersøges i forskningsprojektet, har alle opnået medfinansiering gennem Realdania og Lokale og Anlægsfondens kampagne ’Fælles Rum’.

De fire mødestedsprojekter er:

  • Projektet ’Friheden’ i boligområdet Lindholm på Østerbro, Nykøbing Falster
  • Projektet ’Haven’ i boligområdet Folehaven i Valby, København
  • Projektet ’Lanternen’ i bydelen Aalborg Øst, Aalborg
  • Projektet: Nørrebro Samles På Banen

Programmet ’Fælles Rum’ har til formål at skabe større sammenhængskraft og social balance ved at
koble fysiske og sociale indsatser i udvalgte danske byområder. Mødestederne opføres derfor på
grænsen mellem et udsat område og tilstødende mere ressourcestærke boligområder med den hensigt at skabe nye møder og aktiviteter, der fremmer deltagelse i fritidsliv, uddannelse og beskæftigelse for hele byen.

Nærværende rapport omhandler det kommende mødested ’Haven’, der skal etableres i
Folehavekvarteret i Valby, København. Baselinestudiet er baseret på en kombination af
dokumentanalyse, kvalitative interviews med involverede aktører, samt feltbesøg til området i løbet
af sommeren og efteråret 2021 og sommeren 2022.

Med afsæt i stedsanalyse, observationsstudier og interviews undersøger rapporterne potentialet for at styrke social sammenhængskraft i udsatte boligområder – eller boligområder, der er i risiko for at blive det – gennem etableringen af fysiske mødesteder. 

De fire mødesteder, der undersøges i forskningsprojektet, har alle opnået medfinansiering gennem Realdania og Lokale og Anlægsfondens pulje ’Fælles Rum’.

Skip to content