Når pladsen er trang
- Pladsmangel: I storbyerne er befolkningstætheden stor og pladsen trang. Der mangler faciliteter til fritidsliv. Hvordan kan vi tænkte kreativt og tage alternative arealer i brug som tagflader, husfacader, pladser, bytorve, gader og stræder til idræt og bevægelse?
- Dyrt at bygge: Det er dyrt at bygge i storbyen og dyrt at bygge idrætsanlæg. Hvordan kan vi tænke i partnerskaber med fx skoler, arbejdspladser og offentlige institutioner og skabe delevenlige løsninger med en mere bæredygtigt økonomi, stærk organisering og en spændende arkitektonisk løsning?
- Mange unge i storbyerne: Studerende er blandt de mest aktive danskere i storbyerne. I Aarhus og København er idrætsdeltagelsen blandt 20-29-årige højere end i resten af landet. Men de 16-19-årige er mindre aktive i København sammenliget med resten af landet. Hvordan kan vi imødekomme det?
- Cyklen som transportmiddel: Næsten halvdelen af københavnerne bruger cyklen fem gange om ugen eller mere i hverdagen. På landsgennemsnit er det kun en femtedel. Hvordan kan vi tænkte rekreative oplevelser ind i den daglige brug og infrastruktur i storbyerne?
- Børn kommer mindre i naturen: Det gælder 28 pct. på landsplan, men endnu færre er det i København (24 pct.). Hvordan kan vi skabe flere bynære naturrum for både børn og voksne, der kan introducere og give mod at tage ud i det fri?
- Broget befolkning: Social baggrund, uddannelse, køn mv. har betydning for idrætsdeltagelsen. Unge piger, socialt udsatte og folk med anden etnisk baggrund er bl.a. mindre aktive i fritidslivet, og det er mere udtalt i storbyerne. Hvordan får vi alle med? Også dem, som ikke er aktive i dag?
- Høj befolkningstæthed og mange nicher: København har tre gange så mange indbyggere pr. idrætsfacilitet sammenlignet med gennemsnittet på landsplan. Men det skaber også muligheder for at bygge specialanlæg, som tilgodeser brugere med en særlig interesse.
- Mange nye bydele: I nye bydele er der især mangel på lokale idrætsfaciliteter – legepladser, rekreative grønne områder og offentlige mødesteder, som er vigtige for at gøre bydelene attraktive for borgerne, skabe relationer og aktivitet i hverdagen.
- Lange ventelister for børn i foreningsidrætten: Når pladsen er knap og faciliteterne få, betyder det, at flere børn står på venteliste for at blive en del af foreningslivet – særligt piger halter bagefter. Hvordan kan vi skabe nye muligheder og alternativer til foreningslivet?
- Kollegamotion: Københavnere dyrker ofte sport med kollegaer. Kan manglende faciliteter og plads kobles med fritidsfaciliteter som en del af arbejdspladsen, der også kommer andre til gode?