Se flere billeder

Billeder fra projektet

  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Billede af Folehaven inden indvielse
  • Indvielse-Margrethehaven
  • Indvielse-Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven

Margrethehaven

I Folehavekvarteret i Valby er områdets centrale og offentlige byrum blevet genoplivet via projektet HAVEN – der nu er døbt Margrethehaven. Et grønt og samlende mødested med mange aktivitetsmuligheder for beboere på tværs af boligkvarteret og for de institutioner, som ligger omkring.

I Folehavekvarteret i Valby er områdets centrale og offentlige byrum blevet genoplivet via projektet HAVEN - der nu er døbt Margrethehaven. Et grønt og samlende mødested med mange aktivitetsmuligheder for beboere på tværs af boligkvarteret og for de institutioner, som ligger omkring.

Gemt midt i den almennyttige boligforening Folehaven ligger Folehavekvarterets største offentlige byrum på 4.100 m².

Byrummet er omgivet af flere offentlige institutioner som skole, bibliotek, kirke og plejecenter, og det støder op til et af boligforeningens mange grønne græsarealer på 2.000 m².

Med Folehavens placering, den tunge infrastruktur omkring området og den tydelige opdeling mellem de almene boliger mod øst, etagebyggerierne mod vest og parcelhuskvarteret imellem de to, er der behov for at styrke naboskab og fællesskab. Det skal Margrethehaven nu bidrage til.

En grøn oase for alle

Margrethehaven blev indviet i foråret 2025. Visionen er, at arkitektur, organisering og aktiviteter sammen skal løfte fritidslivet i Folehavekvarteret og tiltrække både nye brugere og besøgende.

En vigtig del af målet med Margrethehaven er at skabe ejerskab til området gennem det attraktive byrum, hvor naboer, Valbyboere og andre københavnere kan mødes. Den grønne oase skal styrke kvarterets sammenhængskraft og bidrage til større social balance ved at øge lysten til at opholde sig i området og tage del i fællesskabet.

Margrethehaven er inddelt i en række forskellige “rum” til ophold og aktiviteter – hver med sin stemning. Her er både plads til leg og fysisk udfoldelse, fællesspisning, ceremonier og naturaktiviteter. Rummene inviterer til æstetiske og sanselige oplevelser for alle brugere.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Boligforeningen 3B, Områdefornyelsen Folehavekvarteret og Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Et nyt samlingspunkt for kvarteret

Margrethehaven skal være med til at give kvarteret en ny identitet ved at skabe et fælles mødested. Byrummet er udformet som et stort græsareal, omkranset af en sti, med to større belagte zoner i hver ende.
I den sydlige ende er der anlagt en ny multibane, og i den nordlige ende – på 3B Folehavens areal – er der opført et orangeri, hvor beboerne kan søge ly og læ i de kolde måneder.

For at sikre, at byrummet appellerer til alle aldre, er der etableret aktivitetsområder langs stien, hvor man kan træne balance og styrke på forskellige måder – eller blot tage en pause under en af pergolaerne.
En større mængde ny beplantning i form af træer, buske, staudebede og blomsterløg skal give stedet karakter og forandre det i takt med årstidernes skiften.

For at skabe en god sammenhæng med Harrestrup Å Skole er belægningen udvidet helt hen til skolens facade. Samtidig er vejarealet blevet indsnævret, og højstammede træer er plantet langs kørebanen for at øge sikkerheden for gående, som krydser vejen mellem skole og byrum.

I projektet er der lyttet til lokale ønsker om bedre belysning, man har derfor tænkt i flere og forskellige lyskilder. Det skal øge trygheden og muliggøre brug af byrummet i flere af døgnets timer.

Orangeriet er opført i genbrugsmaterialer og opfylder ønsket om et nyt mødested til større arrangementer som fastelavn og fællesspisning. Samtidig er rummet hyggeligt og velegnet til spontane møder eller en kop kaffe. Ved siden af orangeriet er der anlagt plantekasser med spiselige afgrøder. I vintermørket er det her, man kan opleve Valbystjernen sprede lys og stemning – et lysværk skabt af kunstgruppen Byen Sover.

Velkommen til Margrethehaven – hvor der er plads til alle og både leg, ro og fællesskab kan gro.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Billede af Folehaven inden indvielse
  • Indvielse-Margrethehaven
  • Indvielse-Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
  • Indvielse Margrethehaven
Skip to content