Se flere billeder

Billeder fra projektet

Et nyt centrum for vand- og friluftsliv


Herning Havn
 er et innovativt og ambitiøst friluftslivs og vandsportsprojekt, der er nyskabende i sin tilgang til at få flere børn, unge og senstartere aktiveret i friluftslivet.

Projektet skal fremme vandsports- og outdooraktiviteter i hjertet af Jylland og tager afsæt i at skabe nye bynære outdoor faciliteter i den sydøstlige del af Herning samt i og omkring de kunstige søer i Knudmosen, der blev etableret med motorvejsbyggeriet omkring Herning.

Knudmosesøerne har i flere år tilbudt herningenserne bademuligheder i rent vand og dannet ramme om foreningsaktiviteter med vandski, wakeboard og jetski sejlads. Der er plads og potentiale til at få endnu flere vandsports- og friluftsentusiaster til at benytte de tre søer, og projektet viser derigennem, hvordan de stedbundne kvaliteter i et kunstigt sølandskab kan blive et lokalt og regionalt mødested for strandliv i landets 22 kommuner, som ikke har direkte adgang til kysten. 

Fællesskab og friluftsliv

Målet med projektet er at skabe et stærkt fællesskab omkring naturen, samtidig med at det forbedrer tilgængeligheden til vandet for alle. De nye faciliteter bliver designet med stor respekt for den omkringliggende natur og vil spille en central rolle i Hernings udvikling som en destination for aktivt friluftsliv.

Projektet viser vejen frem for lignende større specialiserede vandsportsanlæg med tilbud om et væld af nye trendaktiviteter i kombination med attraktive sociale mødesteder i de kommuner i Danmark, som ikke har adgang til kysten og dermed traditionelle rammer for strandlivsaktiviteter.

Projektet har været en del af kampagnen Strandlivets rum og rammer

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content