Friluftscenteret Sletten fremstod i 2003, som et banebrydende bud på at formindske de bratte overgange mellem inde og udearealerne i spejderhytten. En tankegang, der har sat sig dybe spor i de efterfølgende års udvikling af moderne spejder- og friluftsbyggerier.
Friluftsbyggeri- og spejderhytter har gennem mange år, båret præget af en vis stereotypitet, som bl.a. kommer til udtryk ved en gennemgående brug af typehuse, norske bjælkehytter etc., som trods tilretninger ikke synes optimale ift. brugernes ønsker til anvendelsen.
I Sletten Friluftscenter har man derfor skabt sammenhæng mellem ude- og indearealerne, hvilket er oplagt ved byggeri i naturen, og husets arkitektoniske udformning bærer præg af nytænkning og åbenhed overfor nye muligheder. Herunder nye brugergrupper.