Se flere billeder

Billeder fra projektet

Fremtidens Foreningshus i Holbæk

Foreningshuset Bispehøjen i Holbæk er resultat af BBP Arkitekters konkurrenceforslag til “Fremtidens Foreningshus”, udskrevet af Lokale og Anlægsfonden i 2000. Foreningshuset kan bruges af alle foreninger.

Foreningshuset Bispehøjen i Holbæk er resultat af BBP Arkitekters konkurrenceforslag til "Fremtidens Foreningshus", udskrevet af Lokale og Anlægsfonden i 2000. Foreningshuset kan bruges af alle foreninger.

Fremtidens forsamlingshus er karakteriseret ved et lægivende plantehegn mod Bispehøjen, en lille cirkulær sø samt en gruppe af løvtræer i den sydlige del af arealet. 

Bygningen har således fundet sin naturlige placering på grundens nordlige del med den lægivende beplantning som “ryg”.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Arkitektens stemme

Et enkelt og robust hus med mange faciliteter

1. præmie i indbudt konkurrence, udskrevet på basis af Charter 99 om “arkitekturens dogmer”. Det har været et omdrejningspunkt at skabe et grundrum, hvor konstruktion, lys og stoflighed tilsammen giver grundlæggende arkitektoniske og rumlige kvaliteter, der fremstår enkelt, robust og fri for unødvendige detaljer.

Fremtidens foreningshus indeholder en større samlingssal, møderum, kontorer, køkken, toiletter, garderobe, overdækket terrasse m.v. I alt ca. 500 m².

Der er god tilgængelighed for bevægelseshæmmede. Foreningshuset er et miljørigtigt byggeri med lille ressourceforbrug.

Projektet er opført i Holbæk, men det har været vigtigt, at forslaget i sit arkitektoniske hovedgreb er generelt anvendeligt og kan indpasses i forskellige omgivelser, f.eks. ved at anvende forskellige facadematerialer.

Forslaget er med sit åbne rum og mobile rumopdelere meget fleksibelt. Rumopdelerne fungerer som opbevaringsmoduler på hjul. Tagkonstruktionen udføres af standard trækasetter. De bærende søjler og dragere udføres af limtræ

Fondens stemme

Grunden er beliggende syd for Bispehøjen nær Bjergmarkshallen mod øst og med indkørsel og parkering mod vest.

Husets idé består i et fleksibelt byggesystem, der med enkle elementer kan sammenstykkes alt efter den aktuelle forenings behov.

Bygningen har et overdækket areal på 472 m² og et indre klimatiseret volumen på 308 m² til aktivitetsrum.

De to murede kerner til henholdsvis køkken, teknik og toiletkerne udgør i alt 58 m².

Huset er udført helt i træ. Udvendig beklædning og espalier er Douglas gran overfladebehandlet med lys trætjære. Inde er såvel loft som vægge og gulv udført i brandimprægneret fyrretræ, som er lud- og sæbebehandlet.

Tidligere
Næste
Skip to content